Dagen derpå

Hvorfor er det lige at dagen derpå kan føles så frygtelig nedtursagtig?? Jeg har det som havde jeg tømmermænd - bare uden hovedpinen. Men træt og lidt ked og energiforladt. En stor kontrast til dagen i går, som var sprudlende. Sådan en 2x3 års fødselsdag med masser er små og store venner på besøg kunne nok få dagen til at føles ganske særlig. Og det gjorde den. Vigtigst af alt - børnene havde en fest!! De nød det i fulde drag, og alligevel måtte jeg i går aftes lige græde en lille smule. Det var vist blot en reaktion ovenpå en ellers meget vellykket dag, som bare havde kørt i meget højt gear. Og så måske også den milepæl der lige blev passeret i farten. Så er mine børn pludselig 3 år!!! Hvor pokker blev tiden lige af? Det er altså ikke til at fatte at det allerede er 3 år siden at de var bitte små og kunne ligge i den samme vugge.





De rykker sig i den grad for tiden. Det er som om de der fødselsdage gør dem et helt år ældre i løbet af et par dage. Jeg kan huske at deres 2 års fødselsdag var den sidste dag de sov i deres barnevogne. I øjeblikket er det sutten og bleen der er ved at blive lagt på hylden. Carl har været uden ble hele weekenden og klaret det så flot. Han var ellers den jeg havde spået ville være den sidste af de to i den forbindelse. Men de overasker mig gang på gang i deres formåen og selvstændighed. De er godt på vej til at blive et par rigtig børnehavebørn. De suger verden til sig. Alt sætter sig fast i deres små hjerner. Tænk nu kan man spørge dem om hvordan deres dag i børnehaven har været og få et yderst detaljeret svar tilbage. Vildt altså!

Så dagen i dag har været sådan lidt eftertænksom med et snert af triskhed. Sådan en dagen derpå er meget god at have en gang imellem. Det sætter tanker i gang og rykker noget på en måde som der ellers ikke er så plads til i den daglige trommerum. Og det er der vel i grunden ikke så galt. Jeg er sikker på at jeg nok skal formå at sætte lidt damp under kedlen igen i morgen.