
Der er mange af dem – de der milepæle – i små børns liv. Nu har vi lige rundet endnu en – børnenes 2 års fødelsdag – og den dag blev så også samtidig dagen hvor de sov middagslur i barnevognen for sidste gang. Lige siden har de sovet indenfor. Jeg har set det komme i et stykke tid – i vuggestuen har de allerede sovet inde i en måneds tid – men alligevel, at nå der til herhjemme er altså underligt. Så er mine to små babyer for alvor blevet et par store børn! Det er næsten lidt vemodigt at tage afsked med det kapitel der hedder børn i barnevogne, men også kun næsten, for jeg elsker den alder de har lige nu og alt det meget mere de kan og det man kan sammen med dem.
Så er der nogen der har lyst til at købe et par rigtig gode standard barnevogne? Kun brugt som terrassebarnevogne i 1 1/2 år. Fejler intet ud over at de ikke er af dyrt mærke.
søndag, maj 01, 2011
Barnevogne til salg
af
Maomis
kl.
22.42
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







4 kommentarer:
Ja, der sker så meget, det er nogle gange svært at følge med. Hvorfor skal de sove indenfor nu? Mine har her hjemme sovet indenfor i et par måneder nu, der er simpelthen for trangt i barnevognen til dem begge. I vuggestuen har jeg en ekstra barnevogn, så der sover de stadig ude, men hjemme har jeg ikke plads til to barnevogne.
De SKAL ikke sove inde, men jeg fornemmer alligevel at det fungerer bedre på den måde nu de er blevet så store at de næsten ikke kan ligge i barnevognen mere. Desuden er der det der med fastspænding som ikke er så rart mere når man hellere vil ligge på maven. Troede aldrig det skulle lykkes at få dem til at sove inde, fordi det tidligere har været helt umuligt, men det var slet ikke så svært som frygtet. Tror det er en kombination af at de er blevet større og bedre til at sove og at de også er begyndt at sove inde i vuggestuen.
Jeg tipper lige min bror om de brugte vogne til salg, for jeg skal nemlig være faster til sommer - til én, altså :-)
Heidi – Stort tillykke! :-) Fantastisk. Husk at sige til ham at den mest er velegnet som en ekstra terrasse/altan barnevogn.
Send en kommentar