Så blev det sommer. Sådan lige med et. Med sol, strand, sand og vand. Med is og sommerhatte og påskeægsjagt. Det blev en påskeferie hos Mormor og Morfar i Vesterhavshytten. En af dem som rækker langt ind i hverdagen.
Jeg har mæsket mig i små fine øjeblikke – kunne næsten skrive et indlæg om dem alle – men det som står tydeligst i min bevidsthed er formiddagene ved stranden. Det var som at tage en bid af sagligheden. Børnene var fuldstændig opslugte af at være og bare opleve hvad der nu er at opleve på sådan et lille stykke strand. Det er ikke så lidt når man er ejer af et barnesind.
Ud over at der blev kastet en farlig masse sten i vandet ...
... blev der fisket ...
... gået på line ...
... sat skibe i vandet ...
... kigget langt efter dem ... 
... og rigtig meget mere! Men til sidst blev vi nødt til at køre hjem – skønt det bestemt ikke var med min gode vilje! Vi har haft den bedste påskeferie – skulle nogen være i tvivl!? Sjældent har jeg oplevet børnene så trallende, glade og ... ja nærmest fuldstændig medgørlige.
Hele vejen hjem i bilen sad jeg og undrede mig over hvorfor man ikke bare kan leve sådan et liv altid?
tirsdag, april 26, 2011
En bid af saligheden
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Åh, hvor ser det dejligt ud. Ja, tænk hvis man kunne have sådan en hverdag. På den anden side, ville det jo nok også blive hverdag på et tidspunkt og knap så spændende. Men det er vigtigt at få den slags oplevelser af og til, dem kan man leve højt på længe :-)
Det har været en helt fantastisk påske. Også herhjemme på terassen. Jeg kan forestille mig, at livet omkring Vesterhavshytten har været skønt. Vi var selv lidt længere ude mod Røsnæs i lørdags. Jeg tænkte på jer, da jeg kørte forbi den lille vej ned til vidunderhytten.
Send en kommentar