mandag, maj 09, 2011

Med mor på arbejde



En mor på tur med sine børn i en stille smuk nyudsprungen bøgeskov – kun sporadisk afbrudt af mountainbikere i farefulde firspring – dannede rammen om min Mors Dag. Lige præcis i sådan en situation – på opdagelse sammen med min børn blandt biller, snegle, egerne, hule træstammer og vaskende ænder på grene i Mølleåen – føler jeg mig som den mor som jeg så længe har længdes efter at være.







Det har ellers ind imellem været en udfordring der næsten har kunne taget pippet fra mig. Der har været perioder hvor verden har været oplevet gennem en osteklokke af træthed. Der har været perioder hvor usikkerheden og stressen har domineret. Det har slet ikke været så nemt og lige til som jeg havde fået bildt mig selv ind.

Der opstår stadig situationer hvor jeg føler mig utilstrækkelig og hvor 'gør jeg nu det rigtige' tanker opstår – de vil nok altid være der – men langt oftere end tidliger føler jeg at jeg er ved at være der hvor jeg har forestillet mig det ville være at være mor. Ikke bare mine erfaringer, men i lige så høj grad børnenes alder har noget med det at gøre. Deres forståelse af verden eksploderer i øjeblikket og det er en sand glæde at få lov at opleve. Jeg suger til mig og bliver dagligt forundret og beriget af deres tilgang til livet. Ind imellem føler jeg nærmest at jeg udvikler mig i takt med dem og bliver en smule bedre til det at være deres mor som erfaringerne erfares. Det er en fed oplevelse. Faktisk er det at være mor nok noget nær det fedeste job jeg nogen sinde har haft!

Jeg håber alle I dejlige mødre derude har haft en skøn dag!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det lyder som en SKØN mors dag.
Jeg fejrede mors dag med konfirmantion af ældste - en dejlig dag fik han selvom vi ikke helt ved hvad der foregår inde bag hans smil og latter, men han så ud til at hygge sig og det samme gjorde gæsterne i det dejlige vejr.
Tvivlen om vi gør det godt nok kan vi nok aldrig helt slippe - jeg har den i hvert fald stadig når min søn er hjemme hos os og såmænd også tit over for mine helt normale dejlige piger.
LISBET

Anonym sagde ...

Hej Sofie

Du udtrykker det der med mor-rollen så fint.....

Jeg havde også en skøn dag i haven og på cykeltur til Mosede Fortet med is-spisning som formålet med turen sammen med både min skønne dreng, min skønne bonus datter og min skønne mand :-)

Kh
Christina
(som bare lurer og følger med på din blog)

Susanne sagde ...

Sikke en skøn mors dag.

Ja - de unger de kommer, tager en med storm, og tager ind imellem også vejret fra os. Både åndeligt og bogstaveligt.

Jeg var heldig mors dag. Jeg fik lanterne og blomster og blev forkælet fra tidligt til sent. Selv min bil blev gjort rent indvendigt, mens jeg sad i solen og syede på mit tæppe.

Varme hilsner
Susanne

Maomis sagde ...

Ahhh ... :-) Hvor dejligt at høre at I har nydt dagen og er blevet forkælet af jeres familier på den måde.