I morgen er det den 1. december. Børnene har længe fortalt mig hvad de ønsker sig. Sådan omtrent dagligt får jeg at vide at Carl ønsker sig en lommelygte og Ingrid ønsker sig sådan lidt på skift en Kisse-Misse (Hello Kitty) og en lyserød prinsesse. Rigtig meget er lyserødt og prinsesse i hendes verden for tiden - sådan ca alt!! Hvor de har alt det der med Julemand og juletræ og gaver og alt det halløj som de snakker så meget om aner jeg ikke, for jeg tænker ikke at de husker ret meget fra sidste år og jeg har i hvert fald ikke reklameret for noget som helst i den retning. Til gengæld leger jeg med på alt hvad de kommer med, og det er allerede så tydeligt hvor sjovt det bliver at være mig midt i alt det her barnlige eventyrlige juleunivers.
Vi har allerede været i storcenternet hele tre gange for at se nisselandskabet og det bliver bestemt ikke sidste gang, står det til Ingrid og Carl - eller mig for den sags skyld, for den begejstring de udviser er det hele værd! De ææælsker alt hvad der er jul og jeg kan ikke lade værd med at blive revet med. Det er kun lige begyndt. Julen i år bliver sjov, men den forbliver i børnehøjde for mit vedkommende. Den der julestress som meget nemt kunne indfinde sig, hvis man gad lade sig rive med har jeg besluttet at jeg ikke kan bruge til noget.
Julen skal være hyggelig og i børnehøjde. Det samme skal min julekalender. Sidste år lod jeg mig inspirerer af hende her og besluttede at min julekalender skulle være et dagligt billede her på bloggen. Den idé har jeg tænkt mig at forfølge igen i år. Her har været stille længe. Det er ikke med min gode vilje – der ligger mange halvfærdige indlæg i min kladdemappe. Det er ikke tilfredsstillende, så nu forsøger jeg med en billedjulekalender, som sidste år, for at se om det ikke kan sætte lidt skub i sagerne igen. I morgen er det den 1. december. Sæt igang!
onsdag, november 30, 2011
Sæt igang!
af
Maomis
kl.
23.02
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







Ingen kommentarer:
Send en kommentar