Julekalender: Det der jul ...

Lige i år havde jeg troet at jeg ville jule meget mere end tilfældet er. Jeg havde troet, at fordi børnene nu er så store, at de så småt kan begynde at fornemme hvad det handler om, ville jeg gå helt i selvsving over julekalendere, nisser og andre julerier. Men forunderligt nok at det lige modsat. Den der jul er der et eller andet sted – mest i forretningerne, fjernsynet og i radioen – men jeg går altså ikke rigtig op i den i år og gider den faktisk ikke rigtig. Før jeg fik børn, kunne jeg næsten ikke vente og købte børnenes u-landskalender, fulgte med i julekalendere i fjernsynet og glædede mig i det hele taget til at jeg kunne dele den verden med mine kommende børn.

Nu er de her og så synes jeg alt muligt andet er meget mere interessant. Lidt er det alligevel blevet til; Jeg synger julesange for mine børn og elsker når Ingrid griner hver gang jeg synger '... men nissefar han er en lille hidsigprop og med sin krop, han gør et hop ...' og hopper højt op i luften. Og så har jeg givet dem adventsgaver!!! – en vogn jeg havde svoret at jeg aldrig skulle hoppe på. Mine børn skulle ikke overfodres med alt muligt gejl og små dimser, bare fordi det var december. Men jeg elsker altså at give gaver til mine børn. Det er nok nær noget af det bedste i hele verden. Jeg kan slet ikke lade være. Eller det vil sige, det kan jeg jo faktisk godt, for jeg mener ikke at de skal overfodres med gaver her og der, så de glemmer at værdsætte hvad de får. Så jeg holder igen og glæder mig hver gang de får lov.

Men det er altså også noget nær det eneste juleri det er blevet til her. Endnu er ikke en eneste julepynt krøbet op at kassen. Vi skal nok lidt tættere på jul før det sker. Faktisk tror jeg ikke vi kommer til at se meget til den slags før juletræet er i hus et par dage før juleaften. Børnenes Grammy kommer fra USA og holder jul med os i år, så det bliver en lille stille jul hjemme hos os selv og det glæder jeg mig faktisk til. Og fordi vi skal være hjemme, bliver vi selvfølgelig også nødt til at få fat i et juletræ, for hvad er en juleaften uden? Så lidt julepynt kommer jeg nok ikke udenom.

Så altså, lidt julesange hist og pletvise gaver pist er hvad det bliver til. Jeg glemmer de der julekalendere i fjernsynet og dem i pap har jeg slet ikke overvejet i år. Kunne dog have været sjovt at have en af Shanes julekalendere. Men måske sjovere om et par år.

Så var det jeg kom forbi bloggen Mila's Daydreams og blev stærkt inspireret. Min julekalender i år skal være et billede hver dag indtil jul. Måske er det for optimistisk, men ikke desto mindre er det en udfordring jeg vil forsøge at tage op. Nu ved jeg godt at jeg allerede er en dag bagefter, fordi jeg ikke lige nåede det i går aftes. Så jeg starter med at halte lidt bagefter, men pyt. Hvem siger at nedtællingen ikke kan starte den 2.? Vi holder alligevel først rigtig jul den 25. Viljen er tilstede og jeg har alligevel ikke meget overskud til skrivning i øjeblikket alligevel, så et billede skulle være lige til at overkomme.

Mit første billede bliver af noget som trækker godt op i mit personlige barometer for tiden; Hele den hvide verden som omgiver os i øjeblikket. Øj jeg ELSKER virkelig alt det der hvide vintervejr. Sådan skal det være når det er vinter. Siden det kom væltende har jeg næsten helt glemt hvor mørkt og trist det ellers kan være på den her tid af året. Ham den lille fyr her lyser i allerhøjeste grad også ret så kraftigt op.