Taknemmelig

Det er nærmest helt surrealistisk at tænke på hvor mange kalkuner der ligger rundt omkring på de amerikanske spiseborde i dag. Der bliver fejret Thanksgiving ud over det ganske land og det kan man slet ikke overse hvis man befinder sig der. Men når man sidder her i Danmark, kan man godt glemme det lidt. Tænker at det, som amerikaner i Danmark, må føles lidt ligesom jeg havde det den gang jeg fejrede jul og nytår i New Zealand i 30 graders varme og klip klappere. Og så alligevel ikke, for selvom det var varmt og solen skinnede fra en skyfri himmel, så var der jo julepynt alle vegne. Thanksgiving i Danmark er nok ved nærmere eftertanke at sammenligne med en juleaften i et muslimsk land, eller noget ...

Herhjemme markerede vi dagen ved at spise sushi. Jeg har det helt personligt (nu er jeg jo heller ikke amerikaner) sådan at Thanksgiving vel i lige så høj grad handler om lige at stoppe op og tænke over alt det man har at være taknemelig over. Jeg har da i hvert fald en hel del og det er så vigtigt at huske på.

En anden meget vigtig ting som helt tilfældigt er ramlet sammen med Thanksgiving i år, er kusine Emmas 3 års fødselsdag. 3 år er altså – i min verden i hver fald – ret stort. Tænk min lille elsklige niece allerede fylder 3 år!!! Jeg glæder mig så meget til at fejre hende på søndag, at hun både har fået fødelsdagssang i morges og lige inden hun skulle i seng. Så skulle det være gjort tilstrækkeligt. Jeg har dog lovet Ingrid at vi tager den en gang til på søndag, for hun er helt vild med den og råber noget der ligner rraaa! rraaa! rraaa!, når vi kommer til omkvædet. Tillykke til Emma og tak til hele universet for alle de børn der lige pludselig er væltet ned i min turban. Jeg har meget at være taknemmelig for.