fredag, november 19, 2010

Klædt på og klædt ud

Det sneer!!! råbte Carl i morges og pegede ud af vinduet. ... Ja måske var det ikke lige de 'ord' han brugte, men det var i hvert fald det han mente. Og sørme så om ikke det gjorde. Hold da op! Begge børn var meget fascinerede af det der sne – lige indtil de stod i det. Så var det godt nok noget mærkeligt noget. Carl var lige ved at få et sammenbrud over at det blev liggende på hans flyverdragt. Oh my!



De kunne tydeligvis ikke huske at de faktisk har mødt det før, men det er selvfølgelig også omkring et års tid siden sidst. Ville gerne kunne have vist billeder af den første sne, men det var der ikke tid til. Til gengæld er her et par stykker fra i går morges, hvor begge børn i den grad var i hopla.



De fjollede rundt og hyggede sig virkelig. Jeg er så heldig at have nogen gode lange morgener sammen med dem, fordi jeg ikke skal møde på job før klokken 10, så der er masser af tid til at finde på og i går havde de fundet på at gå ombord i mit klædeskab. Det resulterede i en hel del oprydning bagefter, men var det hele værd, for hold da op hvor er de bare sjove når de sådan finder på.

Ingen kommentarer: