fredag, juni 24, 2011

Moderhjertesmeltende Sankt Hans kærlighed

Vi elsker vort land, men ved midsommer mest ...

Der var ikke så meget Sankt Hans over firmaet herhjemme i går ud over lidt røg fra de riges bål. Det skulle dog lige være det der med at elske – ikke vort land, men hinanden. Carl og Ingrid var vores Sankt Hans fest og de gjorde det til UG. Hvad de præsterede af opvisning var der ikke mange Sankt Hans fester der kunne have hamlet op med.

Jeg er slet ikke i tvivl om at mine børn holder meget af hinanden, og dét skønt det ind imellem kan være svært at få øje på når der henholdsvis bliver skubbet, slået eller sågar bidt! De kan til tider være frygtelig stride mod hinanden. Heldigvis er de mest søde og er efterhånden også nået til en alder hvor de så småt er begyndt at lege sammen og ikke bare ved siden af hinanden. Men det rør alligevel vel ved noget ekstra følsomt at opleve Ingrid stå ude på terrassen og kalde 'Caaar' fordi han skal være med til en leg hun lige har fundet på. Eller når Carl siger; 'kom Illa' (Carl og Ingridsk for Ingrid), fordi hun skal være med til noget han har fundet på. Men her til aften slog de dog alligevel alle rekorder i moderhjertesmeltning, da Carl uddelte smækkys.

Efter en tromme og rasle musik- og danse session, der havde bragt stemningen godt i vejret, fandt Carl på at der skulle kysses. Jeg må sige han er god til det (heldige asen der render af med ham en dag!!!) og gør det meget og overbevisende. Ingrid har slet ikke samme behov eller lyster i den retning og det er sjældent hun gider være med på den der krammeleg Carl nogen gange udøver overfor hende. Men i går var det som om det hele bare var rigtig sjovt, så hun indvilligede grinende og fnisende, som en anden kåd ungmø, i Carls kysseri. 'Kysser hinanden' proklamerede Carl, og så gik de ellers hånd i hånd. 'Hej hej, ses i morgen', sagde de mens de vinkende forsvandt ind i soveværelset.

Selvom jeg ind imellem kan betvivle deres kærlighed til hinanden, så kommer der lige sådan et indslag, som fejer den lille tvivl der måtte være af banen. Den oplevelse kommer til at stå rigtig længe og fylde i men hukommelse. Selvom de er forskellige som nat og dag, er de rigtig gode sammen trods alt. Jeg tænker tit på hvor heldige de er af have hinanden så tæt på. Der er i hvert fald lagt an til et tættere forhold fordi de har den samme alder og har hinanden så helt tæt på hele tiden. Og så tænker jeg nogen gange på hvor heldig JEG er at have dem.

Resten af aftenen blev fejret med friske danske jordbær og vaniljeis. Håber I alle har haft en rigtig god Sankt Hans Dag derude – på jeres måde!

1 kommentar:

Susanne sagde ...

Søskendebånd er noget helt særligt. Det kan jeg se her. Især de to store har noget, vi ikke kan slippe igennem. Og jeg kan forestille mig, at det kun bliver stærkere af, at man har delt det hele lige fra celle-stadiet.

Det er nogle dejlige børn, I har.