Som lidt af et besynderligt sammentraf, kom der er en pæn hentydning til den manglende planche så sent som i eftermiddags da jeg kom for at hente mine børn. Carl, et par af de andre børn og en af pædagogerne var fuldt optaget af at kigge på plancher og udpege alle de andres familiemedlemmer. Snøft, det gik lige i hjertet. Stakkels mine børn at have sådan en mor der ikke kan få taget sig sammen til at lave en planche til dem også.
Så hermed lover jeg mig selv og alle andre, lige her og rimelig offentligt, at jeg har en planche med under armen på mandag!! Basta! Hvordan den kommer til at se ud ved jeg ikke. Jeg er stadig i tvivl om Elisabeth skal med. Overvejer et billede af mig og Kevin med Elisabeth i armene, men måske bliver det et hvor Ingrid og Carl kravler rundt på Elisabeths grav. Det er sgu sådan et godt billede!
Hvordan end den ender, så skal den nok blive god, fordi det bliver Ingrid og Carls. Tænk at mit lille pip om hjælp er blevet hørt – og det endda på flere planer. Jeg kan kun tilføje; tusind tak!
torsdag, september 30, 2010
Den manglende familie
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Kære Sofie
Jeg blev dybt berørt ved tanken om at Elisabeth ikke skulle med på jeres plance, men jeg har jo heller ikke levende børn.
Jeg er sikker på, at du gør det, der er helt rigtigt. Jeg glæder mig til/ håber at få lov til, at se Ingrids og Karls familie plance.
Kærlige hilsner fra Anette
Hej
Jeg er sikker på, du at du får lavet en rigtig fin plance - både en til Carl og en til Ingrid. Mht. dilemmaet vedr. Elisabeth kan jeg godt forstå dem, der mener, at hun IKKE skal med. Dine børn ved jo (endnu) ikke, hvem hun er. Det kommer jo ført senere og plancerne bruges vist meget til at snakke om de mennesker børnene kender her og nu. Men det er selvfølgelig jeres beslutning. Jeg kan dog godt se en sky på billedet med en lille engel på med hendes farfar. Sådab bare lige oppe i hjørnen :-)
Knus
Jeg har gået et stykke tid og tænkt over dit forrige indlæg og hvad jeg selv ville gøre, men jeg tror, at jeg ville vælge den løsning - som du selv er inde på - med at have et billede med af graven. For det er jo sådan deres (og vores) virkelighed er.
Anette – Det er en del af pakken, ellers kunne jeg jo love guld og grønne skove uden nogen fandt ud af om det virkelig var sandt. Du skal nok få at se.
Tvillingemor – Den havde jeg ikke lige tænkt på. Altså den med de to plancher versus en. Normalt går jeg meget op i ikke at betegne Ingrid og Carl som tvillingerne, men som de to individuelle individer som de er, men lige i denne sammenhæng havde jeg nu tænkt mig bare at lave en fælles. Andet synes jeg egentlig ville virke lidt underligt. Det bliver jo de samme billeder der kommer til at gå igen. Mmm, den skal jeg vist lige tænke lidt over.
Det der med at behandle dem som to individer, ligger mig ellers meget på sinde og jeg tænker allerede meget over ting som; skal de mon i samme klasse, samme stue i børnehaven osv. Jeg lægger rigtig meget vægt på at de har hinanden og alle de fordele det giver, men også at de er forskellige på mange måder og derfor ikke behøver at gøre de samme ting altid og faktisk ind imellem har brug for at være sig selv uden den anden i nakken altid.
Frederikke – Det er nemlig lige sådan det er. I deres virkelighed lige her og nu er Elisabeth et gravsted med små sjove dyr der er sjove at lege med når man besøger. Hende Elisabeth som engang var et rigtigt levende barn, skal de nok være lidt større for at forstå.
Send en kommentar