Allerførst tak for hjælpen. Det er åbenbart lige sådan et offentligt rum der skal til for mig for at få fingeren ud. Og dernæst undskyld forsinkelsen, men jeg har ikke rigtig haft overskud til computer de sidste par dage. Det er ikke en dårlig undskyldning – planchen er skam allerede er lavet, godkendt af børnene og hængt op på deres stue i vuggestuen. Den blev tilmed ret god, hvis jeg selv skal sige det. Faktisk fik jeg lidt blod på tanden i forhold til noget mere i den stil, især efter jeg har fundet ud af hvor meget børnene holder af at kigge på den slags billeder og pege på sig selv og hinanden. Måske det tilmed kunne betyde at jeg snart fik mod på at komme videre med Elisabeths bog ... (Mere om det i en senere indlæg.)
Elisabeth kom med som en lille hvid sommerfugl sammen med et billede af graven. Det føltes helt rigtigt at gøre det på den måde.
torsdag, oktober 07, 2010
Beviset
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
11 kommentarer:
Nøj, hvor er den fin. Kan godt forstå børnene er glade for at kigge på den :-)
Den er i en liga helt for sig i forhold til de plancher, der hænger nede i Konrads vuggestue. Super fin med graven og sommerfuglen!
KH Stine
Tak hvor er I søde. Tror det er et af mine problemer i den her sammenhæng. Jeg har ofte for store forventninger til mig selv, så i stedet for bare at gøre det, bliver tingene ikke altid til noget.
Den er så flot! Godt du fandt din/jeres måde at gøre det på.
Det er så fint som du har fået Elisabeth med. Og i øvrigt lækker planche... håber ikke de spørger i Haralds vuggestue, om vi ikke laver en til ham.... eller så ringer jeg i hvert fald ;)
Flot
Super god og sød måde, du har lavet planchen på... du har fået de vigtigste personer med i deres liv, og storesøster er med på sin helt egen specielle måde...
Hvor ér den fin! -Og helt perfekt med den lille sommerfugl :o)
Rigtig god weekend, Karina
Sikke en god idé, Sofie, og jeg kan godt forstå, at børnene er glade for den. Jeg får helt lyst til at lave sådan en til min Bella :-)
Hvor er den fin.. På familie-planchen Emils ældste lillesøster havde med i vuggestue for snart 3 år siden var Emil repræsenteret i form af hans tegning (fra Heather Spears) med teksten "min storebror i himlen".. Da jeg for nyligt lavede endnu en familieplanche til samme vuggestue, denne gang til Emils yngste lillesøster, var Emil blot repræsenteret i form af en lille stjerne klippet i sødt tapet og markeret med tusch uden om. Stjernen satte jeg lige ovenover et fællesfoto af vores tre levende børn...
Begge dele føltes rigtigt på det tidspunkt plancherne blev lavet..
Og sådan skal det vist være... At vi mærker efter og gør det der føles rigtigt i forhold til det døde barn, der hvor vi nu er i livet..
Frederikke – Du må altid gerne ringe og jeg vil også gerne klippe og klistre for dig, bare du leverer en stak billeder. Faktisk er det nogen gange nemmere at lave sådan noget for andre.
Madame – Det skulle du da gøre. Mine børn er rigtig glade for den. I det hele taget er de rigtig glade for billeder og der bliver peget ud og fortalt og gjort ved når vi ser på billeder af familien. Hjemme har vi et billede af alle børnene på deres stue i vuggestuen og der går ikke en dag hvor vi ikke skal remse alle navnene op. Vi siger navnene og Ingrid peger. :-)
Kivi – Det er lige præcis sådan det bør være. Lige netop i forhold til døde børn er der ingen facit. Det rigtige er hvad der føles rigtigt og det kan sagtens ændre sig over tid.
Send en kommentar