mandag, september 20, 2010

Årh der!

En søndag kan bruges til mange ting. Vores blev brugt blandt flyvemaskiner, brandbiler, helikoptere, busser, dampmaskiner og biler biler biler ... Carl var i den 7. himmel! Sjældent har jeg set ham så passioneret og begejstret. Især bussen, Linie 17, blev genstand for hans kærlighed. Han var nærmest ikke til at drive væk der fra. Forstår ham egentlig godt. Den var også flot. Stor og indbydende stod den der med sine smukke runde former. Han var helt solgt. Helt og aldeles forelsket. Den kunne han godt have taget med hjem. Tænk hvis den havde været i miniudgave. Så havde jeg altså købt den til ham. I stedet forbarmede jeg mig over et lille lokomotiv, som så ud som om det rigtig gerne ville med hjem. Han blev så glad. Så glad at det skulle med i seng om aftenen. Lidt for sent opdagede jeg at det var et lokomotiv med LYD. Rigtig meget lyd! Men hvad pokker. Drengen var så forelsket at han bare lå og stirrede ind i den lysende forlygte imens det da da dangede der udad. To omgange tog han inden han krammede det ind til sig og faldt i søvn.









Stedet var Teknisk Museum. På mange måder et helt perfekt sted for en søndagsudflugt med to små børn. Der var ikke ret mange mennesker, ingen larm, kun ro og masser af plads. Og så måtte man røre ved de fleste ting. Det passede helt perfekt til sådan et par størrelser på snart 1 1/2 år.

Ingrid var ikke umiddelbart så overvældet som Carl, men helt klart med på at det var et spændende sted. Især bussen var sjov, men synes nok alligevel at det sjoveste var at lege med molekyler. Dem var hun ikke meget for at give slip på. Så der var lidt til dem begge og det synes jeg er så vigtigt. Jeg har så svært ved at gøre forskel og det selvom jeg jo godt ved at der er forskel. De er ikke ens og de har ikke samme interesser. Som søster til en bror med en stor fascination af alt teknik – især kørertøjer – er man nogen gange indlagt til ting, som man ellers ikke ville have beskæftiget sig med ellers og det gælder selvfølgelig også den anden vej. Sådan er det vel bare. Jeg tænker at den bedste måde er at se det som en gave. De bliver begge klogere på en hel del flere ting end de måske ellers ville have været.

Næste gang vi tager af sted lovede jeg Ingrid at det bliver et sted med dyr ...

3 kommentarer:

Heidi sagde ...

De er så skønne, jeres unger. Og bliver så store.
Hårh, tænk at følge din lille drengs fascination helt tæt på. Det må være ret så dejligt - og en smule udfordrende, når hans bamse er et tog med lyd på ;-)

Susanne sagde ...

Hvor er det skønt så forskellige de børn er. Hver helt deres egen - tvillingebånd til trods. Jeg elsker at læse om jeres oplevelser og gang på gang forundres over, hvor store de er blevet.

Maomis sagde ...

Frandsen – Carl er så dejlig nem at imponere. Han har en begejstring i sig som sprudler når han står overfor noget som har hans interesse.

Susanne – Jeg har det lidt på samme måde. De bliver sgu så store de børn. Det er bare med at følge med.