Ferielukket med kreative indslag

Vi holder ferie. Vi hygger, vi fjoller, laver sandkager, leger med vand, med bolde, går turer, går til lægen, til ørelægen, til tandlægen, til vejfest, tager i Ikea, på loppemarked ... Vi har holdt ferie i en uge nu med absolut ingen planer andet end dem der byder sig. Det er skønt og hårdt og meget udmattende, men jeg fornemmer at det er godt for os alle sammen. Vi kommer tættere på og får nye rutiner som styrker og gør godt.





Bloggen har været lidt stille på det seneste og kommer måske også til at være det fremover. Jeg har ikke tænkt mig at nedlægge den, men jeg forestiller mig at der kommer til at være lidt længere mellem indlæggene, for jeg kan mærke at jeg har brug for at lægge mine kræfter andet steds.

Min tid har på det seneste blandt andet været fyldt af flere forskellige kreative projekter, som ikke har med en computer at gøre. Det gør mig godt. Den side har ligget i dvale alt for længe. En gang imellem har den vist sig i glimt, for den der trang til at skabe og lave ting med hænderne har jo hele tiden været der, den har bare ikke haft meget plads siden Elisabeth døde. Alt kraft blev suget ud af mig og det eneste der var plads til var sorg og savn. Jeg savner stadig og sorgen overmander mig ind imellem, men den er der ikke konstant og hele tiden som den var.

Ud over at sorgen selvfølgelig, helt naturligt, kommer lidt på afstand i kraft af tiden der går og de to børn der er kommet til siden og som i den grad forstår at fylde min hverdag med hårdt arbejde, latter og skøre indslag, så har jeg altid tænkt at det at få børn ville sparke til min kreative og barnlige side. Det har det gjort og jeg elsker det. Elsker at få lov at leve lidt på den barnlige måde igen. Måske har jeg nok altid gjort det lidt, men nu er det ligesom mere 'lovligt'. Jeg elsker at lege med og finde på sammen med og at iagttage dem selv finde på. Det er nogen gange noget af det bedste – at skubbe lidt på og så ellers træde tilbage og bare iagttage.

Indtil videre har tilbagekomsten af den kreative lyst betydet at jeg har fået bugt med et par af de mange hængepartier rundt omkring i huset, strikkepindene har igen fået liv og symaskinen er blevet støvet af. Hvis lige jeg finder overskudet til det, kan det være der kommer billeder af de mange projekter en af dagene. Der er nemlig et par historier hæftet på flere af projekterne, som godt kan tåle at blive luftet her. For eksempel har Ingrids dukke Coco fået et dynesæt til den lille røde dukkevogn, som er helt magen til hendes eget dynebetræk. Det dynebetræk som jeg syede til hende den gang hun stadig lå i ske med sin bror under mit spændte maveskind. De to betræk er kommet til at betyde mere end jeg havde ture håbe på.