Skal det gøre ondt før det gør godt?

I sidste uge var vi til ørelæge med Carl igen. Denne gang blot for at få checket drænene. De sad som de skulle heldigvis og alt så umiddelbart fint ud. Det flød stadig fra det ene øre, så han fik lavet en podning. Svaret kom i dag og viste skimmelsvamp. Penicillin hjælper ikke på den slags. I stedet skal vi skylde hans øre med en eddikeopløsning for at få bugt med det.

Tænk hvis vi var fortsat hos den første ørelæge, så havde vi nok aldrig fundet ud af det. Nu har han været igennem to penicillinkurer, som ikke har hjulpet det fjerneste. Jeg får næsten helt lyst til at ringe til det tidligere sted og fortælle dem at deres behandling har været nytteløst og i sidste ende nærmest været med til at skimmelsvampen har udviklet sig yderligere. Desuden kan jeg ikke lade være med hele tiden at skæve til kalenderen og tænke på at Carl stadig ville have været uden dræn i det skimmelsvampsbesatte øre, havde vi ikke taget skeen i egen hånd og fundet en anden og langt mere kompetent ørelæge. Stakkels dreng. Så kunne det rigtig have siddet der inde og udviklet sig til noget jeg slet ikke tør tænke på. Føj!

Jeg kan godt have den første ørelæge mistænkt for at leve højt på at få så mange patienter igennem på en dag som muligt. Det gik ofte lige lovlig stærkt og tit følte jeg at vi var ude af døren inden vi sådan rigtig var kommet indenfor og så kunne jeg ellers stå der udenfor med de spørgsmål som jeg ikke lige nåede at spørge om. Jeg er så glad for at jeg fik øjnene op for at det kan gøres anderledes. Gang på gang bliver jeg mindet om hvor vigtigt det er at mærke efter og tage affære. Det er et stort ansvar at have som forælder synes jeg.



I morges fik begge børn deres 1 års vaccination. Den har været udsat på grund af alt det her sygdomsnoget, som har plaget os siden de startede i vuggestue. Men det skulle jo gøres og skønt begge to stadig har snot og hoste, så skulle det ikke have nogen betydning så længe der ikke også er feber indblandet. Ved heller ikke hvornår det i så fald skulle være, hvis vi skulle vente på at det er overstået. Det virker som om at det at gå i vuggestue er ensbetydende med en lang forkølelse.

Carl græd ekstra højt da han blev stukket og jeg forstår ham så godt. Der er ikke noget at sige til hvis han snart er meget træt af læger der skal gøre noget ved ham. Nu håber jeg blot at han kan få en pause fra lægerne indtil næste vaccination en gang til august.