Elisabeths fødselsdag

Skønt det jo var i går det var Elisabeths fødselsdag, er det egentlig nok først i dag at det føles som dagen – eller rettere ... i går aftes og i nat. Elisabeth kom nemlig til verden klokken kvart i elleve om aften og det var først på den anden side af midnat at jeg fik lov at møde hende for første gang. Så hele hendes fødselsdag er i min erindring egentlig mest bare en lang optakt til den store forløsning.

De første par år var følelserne og fornemmelserne fra den dag så stærkt dominerende at jeg nærmest kunne mærke hendes tilstedeværelse. Føle og dufte det hele fra den gang. Vejret brillerede med sol og varmegrader som understøttede minderne fra den dag for nu 4 år siden. Det var stærkt og vidunderligt at få lov at være der lidt igen. Det første år var selvfølgelig stærkest. Der blev det hele vitterlig oplevet en gang til. Det var så tæt på at det stadig sad i kroppen på mig. Allerede året efter var det blevet lidt sværere at fremkalde det hele igen på samme måde.

De sidste to år har været markant anderledes. Ikke bare har vejret været gråt og vådt og ikke ligefrem understøttet minderne fra Elisabeths sommer, men den største forandring har selvfølgelig været tilstedeværelsen af to små størrelser der har fyldt min dag og ikke levnet plads til meget andet. Og sådan skal det vel også være. Men jeg savner nu alligevel at få lov at få et lille kig tilbage og mærke bare en lille flig af det der var en gang. Måske kommer det igen, eller måske forandrer tingene sig blot i takt med tiden. De kommende år forestiller jeg mig at Elisabeths fødselsdag vel finder sig tilrette i denne nye hverdag befolket af hendes små søskende.

I år havde jeg håbet på at få lidt af dagen til mig selv og lidt fordybelse, men et efterslæb af snart mange ugers sygdom trak spor. Ingrid var småsløj om morgenen, så jeg valgte at lade hende blive hjemme. Det var faktisk slet ikke så skidt. Jeg fik godt nok ikke min Elisabeth-dag, til gengæld fik jeg en tøse-dag sammen med begge mine piger. Det var rigtig hyggeligt. Ingrid er så nem at have med i byen at det er en ren fornøjelse og så er sådan en dag med bare et barn lidt som at få lidt af den tid med Elisabeth tilbage.

Vi startede med at aflevere Carl i vuggestuen og så drog vi ellers til bageren og på blomstershopping. Bagefter købte vi nye solbriller ...



... og lidt forskelligt til en senere overraskelse.



Om eftermiddagen mødtes vi med Carl og Daddy hos Elisabeth. Det var lidt af en udfordring at få pyntet, klippet og ordnet og have levende lys der forblev levende med Carl i nærheden. Han vil rigtig gerne hjælpe til.







Rigtig gerne alt for meget. Og så blev jeg sur mor og Carl blev godt gal i skralden over at han ikke måtte splitte det hele ad og så var det at vi tog hjem for at spise Ingrids og min overraskelse og jeg skal lige love for at det var noget der behagede. Bagefter så vi Little People og dansede og hyggede indtil vi skulle spise aftensmad. Den var nemlig indkøbt på vejen i dagens anledning, så vi ikke skulle bruge tid på det. Det burde man jo gøre hver aften ...



Det endte med at blive en rigtig god fødselsdag, skønt den blev helt helt anderledes end de andre år og slet ikke som jeg havde forestillet mig. Efter det første år troede jeg traditionen ville blive gæster i haven på denne særlige dag, men tingene ændrer sig og i år skulle det være anderledes. I år blev det en familiedag. En dag hvor Elisabeth blev nærværende i kraft af sine søskende. Og det er vel i sig selv noget af den største gave man kan forestille sig.