tirsdag, maj 11, 2010

Fjolleglade kør på græs

Sjældent har jeg oplevet mine børn så fjolleglade. De er storsnakkende, grinende og fjollende. Om det så er fordi de er glade for at være kommet hjem i vante omgivelser efter at have været i vuggestue, eller om det simpelthen er fordi de er så glade for at være kommet i vuggestue at det smitter af på humøret herhjemme, er spørgsmålet. Jeg er ret overbevist om at det er det sidste. De opfører sig nemlig fuldstændig som køer, der efter en lang vinter, endelig er kommet på græs.

De har været så parate og jeg tror også det er derfor at indkøringen er gået så smertefrit. Både dagen i går og i dag har været semi-normale – eneste forskel fra hvordan en normal dag kommer til at se ud var, at jeg gik lidt senere og kom lidt tidligere. Og i morgen er de så kørt ind. Ret heldigt at de er klar til en helt normal dag allerede, for jeg har nemlig planlagt at skulle på arbejde. Men det er de altså. Klar. Der har, ifølge pædagogerne, ikke været nogen problemer. De har taget det hele i stiv arm og er helt med på alt det der foregår. Det er sgu dejligt trygt at vide.

En af forklaringerne tror jeg ligger i at de har hinanden. Selvom jeg går, så er der stadig en de kender rigtig godt lige i nærheden. I dag sov Ingrid kun en time formiddagslur, mens Carl tog en ordentlig skraber på 3 timer!!! og da han så endelig stod op, lyste Ingrid helt op og ville op og sidde sammen med ham mens han spiste frokost. Altså, det er skønt med den slags små historier. Det viser bare hvor heldige de er at have hinanden at dele verden med. Det virker desuden som om at det at være startet i vuggestue i den grad har åbnet deres øjne for hvor glade de er for hinanden. De nusser og aer og kysser i en grad som jeg slet ikke har oplevet det før. Det er så sødt!

Og så skal jeg lige love for at der er blevet skruet op for sovningen. De har begge sovet en meget lang eftermiddagslur i dag og er alligevel gået i seng til tiden og faldet i søvn på mindre end et kvarter. Hvis det så også bare kunne smitte lidt af på antalet af natlige opvågninger og på hvor længe de sover om morgenen, kan jeg vist ikke ønske mig mere.

3 kommentarer:

Heidi sagde ...

:-) :-) Stor glæde!

Diana sagde ...

Hvor dejligt at det bare kører. Og det må altså virkelig være en gave at have "sin bedre halvdel" med sig i en ellers fremmed verden.

Sechen sagde ...

Uhm, sofie. Din blog oser af glæde og bringer varme i maven og smil på læben. Du tager nogle fantastiske billeder - er meget misundelig - og du har nogle i særklasse lækre børn. De ser så glade og harmoniske ud. Og hvor er det et smukt billede fra Elisabeths grav. Smukt.

Dejligt at læse om vuggestue start - noget, vi også så småt begynder at skulle fortholde os til her.