Kedsomhedsferie

Lige meget hvor tidligt jeg går i seng om aftenen, har jeg en anelse svært ved at dagen efter, ifølge Carl, starter klokken 5. Det er sgu for tidligt! Men hvordan fortæller man ham lige det? Jeg tror egentlig godt han er klar over det, for han er tydeligvis træt når han står op så tidligt, men om han vil sove? Nej. Så vores morgener starter gerne med 2 times alenetid, hvor vi lukker Mao ud, spiser havregrød med æble, ser tegnefilm, leger lidt, putter lidt og er ret trætte begge to, indtil Ingrid og Daddy står op ved 7-tiden.

Men ingen regel er vel uden undtagelse, så her til morgen var så helt anerlederes. Ingrid vågnede klokken ti minuter i seks og Carl først en halv time senere. Så kan det nok være at vi pludselig fik lidt travlt og lige knap nåede det hele inden vi skulle ud af døren. Vuggestuen ventede. Den ventede i den grad! Fire dage hjemme i vante omgivelser var godt nok lige længe nok. Oplevelser tak! Om det så er en tur i Brugsen. Der skal helst ske noget.

Fridagene var endda fyldt med diverse besøgsindslag af både bedsteforældre og kusiner og det var da også lige noget de kunne bruge. Torsdag havde vi igen et af de små afterfødselsdagspartyer, som vi har drysset nænsomt efter os siden børnenes fødselsdag. Der var en del der ikke kunne være med til deres 1-års fødselsdag. Måske godt det samme, for så har vi til gengæld fået lov at nyde de manglende gæster på den her måde. Og det er i grunden ikke så værst.



Jeg havde håbet det, men virkelig ikke troet at vuggestuen ville have den effekt på mine børn, som den øjensynlig har haft. Det må uden sammenligning være det bedste jeg nogen sinde har gjort for dem. De klukker, snakker, traller og hviner når de kommer hjem. Og det i sådan en grad at man nærmest føler at man til daglig må være verdens kedeligste forælder! Pædagogerne synes de er fantastiske i deres tilgang til livet. Det er kun trygge børn der opfører sig sådan, siger de. Så bliver jeg helt varm og stolt og tænker at noget må jeg vel have gjort rigtigt. Jeg tror desuden at det der vuggestue-noget forhåbentlig også kan give mig lidt af det der overskud tilbage igen, så jeg kan finde ud af at takle alle de udfordrende situationer uden at tære alt for meget på reserverne.