Sandelig siger jeg jer

Kusine Clara var så sød og tog det hele i stiv arm mens hun fik vand i håret og der blev sagt ja og amen på alle de rigtige tidspunkter imens en meget fyldt kirke så på.



Det samme gjorde Carl – i en hel gudstjeneste med indlagt nadver, lange salmer og hele baduljen. Han er sgu en god dreng. Bare der sker noget, så er han på og synes det hele er så spændende. Han var lige ude og sondere tærranet lidt, men holdt sig for det meste til mig. Jeg havde frygtet hvordan det ville gå med en næsten 1-årig nysgerrig pilfinger under en hel gudstjeneste, men det havde jeg slet ikke behøvet.



Alt imens sov Ingrid i bilen sammen med sin far. Det var midt i formiddagsluren, så hun fik lov. Hun må have været meget træt, for hun sov fra det hele og vågnede først da vi var fremme ved festen.



Det kunne faktisk ikke have passet bedre, for jeg tror faktisk hun ville have syntes at det der kirke-noget var noget værre kedeligt noget. Nej, så hellere sove, så man kan være klar til at lege med prinsesseslot hjemme hos kusine Emma og kusine Clara. Det var til gengæld så også lige sagen. Hun er heldigvis ved at være frisk igen og har fået sit gamle snakkende jeg tilbage. Hun har verdens sødeste stemme og den bliver i den grad brugt for tiden og jeg elsker det. Hun er så kær. Og så skal jeg lige love for at hun har fået smag for det der med at gå.



Nu har kusine Emma mest lyserøde legeting, men det var alligevel lidt morsomt opleve at det første Carl fandt at lege med var en lyserød taske (mon han har set for meget Teletubbies..?) og derefter gik han ombord i legekøkkenet med gryder, pander og mad i alle afskygninger. Øj, det var bare det bedste.



Det med køkkenet er slet ikke overraskende. Han elsker også vores eget køkken herhjemme. Forleden dag fik han lov at lege i krydderiskabet, som ellers forbudt område. Det var et værre svinderi, men det hele værd. Han var helt høj over alt det spændende der fandtes der. Han må altså have sit eget køkken med diverse madting snart. Lidt senere kastede han sin kærlighed på Emmas lyserøde dukkevogn. Den blev der så kørt med i et godt stykke tid indtil Emmas flyvemaskine, som man kan sidde på, kom på banen. Der var saglighed i hans blik



De børn er så klar til vuggestue! Sådan tolker jeg det i hvertfald. Det virker som om de nogen dage keder sig bravt herhjemme og ikke laver andet end at kravle op på alting, hive i forbudte ledninger, skændes om legetøjet eller på anden vis være opmærksomhedssøgende, hvis jeg ikke konstant danser, synger, tumler, læser højt, bygger høje legotårne, huler eller andet i den retning med dem. Der skal ske noget. De skal udfordres. De suger til sig af hele den vide verden. Den her indenfor de 4 kendte vægge, med det samme gamle legetøj, er ved at blive triviel. Men efter sådan en dag som i dag, har de været trallende glade hele vejen igennem ulvetime, aftensmad, bad og nattøjsputteri. Selv efter de er kommet i seng. I aften brugte de en hel time på at fjolle rundt i sengen og bytte sut og tage den tilbage og give den igen.