tirsdag, april 13, 2010

Så tror da pokker

Jeg troede det var tænder der plagede ham, men så opdagede jeg størknet blod i det venstre øre. En tur forbi ørelægen i dag viste betændelse, så der blev ordineret antibiotika og øredråber. Carl har været ked og nætterne de sidste par dage har været stygge. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det ville have været havde han ikke haft dræn. Egentlig har han været glad nok om dagen, men har haft en del sammenbrud hvor han bare har ligget på gulvet og grædt. Jeg troede der var alt muligt andet i vejen end lige netop ørerne. Havde jeg dog bare tænkt på det noget før. Det kunne have sparet os alle for søvnløshed om natten og udmattelse om dagen. Det er sgu noget drilsk noget det der mellemøresbetændelse. Stakkels dreng.

6 kommentarer:

Frederikke sagde ...

Men så har du heldigvis opdaget det nu :)

Marina sagde ...

ØV. Jeg kan alt for godt huske hvordan det var og også den irrationelle skyldfølelsen når jeg ikke havde opdaget det med det samme. Kan du lugte en forskeld? Jeg ved det lyder tosset men til sidst lærte jeg at lugte til min søns øre morgen og aften for jeg kunne lugte når der var betændelse.

Grønlandsposten sagde ...

Øv, den lille stakkel. Frygter at mine piger bliver ørebørn, lige som jeg selv var. Fordelen er dog, at jeg ikke kan huske det, ved det kun, fordi jeg har fået det fortalt.

Line sagde ...

Avs! Lille Carl altså!

Når Sibille får MØB nu får hun bare lidt feber og så fosser det ud med materie af ørene. Hun har slet ikke ondt tror jeg. Bare lidt sløj...

Kram til jer!
Hvordan går det med at være på arbejde igen!?

Susanne sagde ...

Stakkels lille fyr. Rigtig god bedring med ham.

Mange hilsner herfra

LOK sagde ...

Synes bare det er så svært med de ører. Her flyder de - igen... Men Jeppe er også blevet forkølet.

Tanken om, havde jeg nu bare, den kommer bare rigtig nemt. Men jeg er sikker på, at du gør det bedste du kan!