Det var i dag og solen skinnede

I dag for 10 år siden så det sådan her ud:


10 år!!! Om jeg fatter hvor den tid lige forsvandt hen. Det føles på en gang som meget længe siden og så alligevel som om det var i går. Dagen var lige så smuk som i dag. Solen skinnede og jeg havde bare fødder i et par små sandaler, da jeg med sommerfugle i maven steg ud af taxaen på Rådhuspladsen for at møde mit livs udkårende der stod og ventede med trippende fødder og verdens smukkeste brudebuket. Det med buketten havde jeg selv helt glemt, så jeg blev så glad og overrasket – nok lige så meget over at se den kæmpe flok af familie og venner, der var mødt op og spændt stod og ventede på det store øjeblik. Dét havde jeg i hvertfald ikke regnet med. Tænk alle de mennesker der var mødt op for at fejre mit bryllup sammen med os.

Jeg husker dagen som overraskelse på overraskelse (kun af de gode!), nok mest fordi jeg slet ikke havde forventet alt det som kom – bukketten, alle de dejlige mennesker der mødte op, talerne, brudevalsen, gaverne, en seng fyldt af konfetti, jordbær og champagne og fyrværkeri over de Københavnske tage, efter at være kommet hjem efter en forrygende middag i tosomhed. Jeg er stadig dybt taknemmelig.

Dagen i dag er vigtig at mærkere. Det er vigtigt at mindes og huske på alt det som binder os sammen. Det seneste år har været en stor udfordring for os – faktisk meget større end et dødt barn. Det har ikke altid været lige nemt at blive udfordret i tosomheden med sådan et par størrelser der kræver os fuldt og helt, men når jeg så sidder her og tænker tilbage på alt det vi har stået igennem og alt det smukke som vi også har oplevet, så bliver jeg altså sådan helt glad i maven. Tillykke med dagen min Skat! Vores dag.