I dag for 10 år siden så det sådan her ud:
10 år!!! Om jeg fatter hvor den tid lige forsvandt hen. Det føles på en gang som meget længe siden og så alligevel som om det var i går. Dagen var lige så smuk som i dag. Solen skinnede og jeg havde bare fødder i et par små sandaler, da jeg med sommerfugle i maven steg ud af taxaen på Rådhuspladsen for at møde mit livs udkårende der stod og ventede med trippende fødder og verdens smukkeste brudebuket. Det med buketten havde jeg selv helt glemt, så jeg blev så glad og overrasket – nok lige så meget over at se den kæmpe flok af familie og venner, der var mødt op og spændt stod og ventede på det store øjeblik. Dét havde jeg i hvertfald ikke regnet med. Tænk alle de mennesker der var mødt op for at fejre mit bryllup sammen med os.
Jeg husker dagen som overraskelse på overraskelse (kun af de gode!), nok mest fordi jeg slet ikke havde forventet alt det som kom – bukketten, alle de dejlige mennesker der mødte op, talerne, brudevalsen, gaverne, en seng fyldt af konfetti, jordbær og champagne og fyrværkeri over de Københavnske tage, efter at være kommet hjem efter en forrygende middag i tosomhed. Jeg er stadig dybt taknemmelig.
Dagen i dag er vigtig at mærkere. Det er vigtigt at mindes og huske på alt det som binder os sammen. Det seneste år har været en stor udfordring for os – faktisk meget større end et dødt barn. Det har ikke altid været lige nemt at blive udfordret i tosomheden med sådan et par størrelser der kræver os fuldt og helt, men når jeg så sidder her og tænker tilbage på alt det vi har stået igennem og alt det smukke som vi også har oplevet, så bliver jeg altså sådan helt glad i maven. Tillykke med dagen min Skat! Vores dag.
torsdag, april 15, 2010
Det var i dag og solen skinnede
af
Maomis
kl.
09.21
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







13 kommentarer:
Stort tillykke med Jeres dag! Kærligheden er bestemt værd at markere :)
Stort tillykke med dagen!! Jeres dag!
Og hvor ser I da bare yndige ud!!
Stort tillykke med dagen !
Tosomhed er vigtig at huske på når man har børn, for tiden bli'r knap og man RENDER afsted. Nu er jeres så små endnu, men inden længe kan I sagtens få dem passet en aften så I kan hygge om tosomheden, og når de bli'r endnu større tror jeg det er vigtigt at man også kan overnatte et par dage uden børn. Tror det er sundt for både børn og voksne.
MVH
Lisbet som i år kan se frem til 15 års bryllupsdag (gisp som tiden flyver!)
Nøjjjj... Stort tillykke med dagen :-) Kram Rikke
Ja tiden flyver! Tillykke med dagen - lige pludselig står I der under guirlanden til sølvbrylluppet ;)
Stort tillykke med bryllupsdagen :)
Nu har jeg kigget rigtig meget på det billede... Og grint. Og I ser bare så unge ud!
I klær hinanden. Stadig!
Levende mirakler kan tage pippet fra selv det bedste par, når nætterne er hårde og ungerne nogle prutfiser...
Det blir bedre. Det blir bedre...
Kh Line
Tillykke med dagen... ;-)
Tillykke med jer TO!
Tillykke, kære du :-)
Stort tillykke med jer og med det hele. I ser skønne ud - der ved kagen.
Tusind tak alle sammen! Vi spiste sushi ind imellem affodring af ungerne og gik tidligt i seng! :-)
Det var vi også Line. Unge. Helt vildt unge og uerfarne. Vi er blevet en hel del ældre på de 10 år.
Et forsinket tillykke på dagen. Fik lige en lille tåre i øjenkrogen, det lyder som en helt igennem fantastisk dag, der er værd at tænke tilbage på med jævne mellemrum :-)
Send en kommentar