Carl har så susende travlt for tiden. Det er næsten som om hans sprog er eksploderet inden for de sidste par dage. Nu er 'a det?' føjet til ordforrådet. Resten er stadig mest 'ladde ladde ladde la', men med meget mere variation end tidligere. Han gentager rigtig meget af det man siger og samler på den måde rigtig mange nye lyde op. Det bliver spændende at iagttage hvordan deres sprog kommer til at udvikle sig og hvilket mix det bliver af dansk og engelsk.
Ingrid har været syg siden søndag med opkast og feber. Jeg hader når mine børn er syge. Især er jeg bange for om de skulle fejle noget alvorligt som jeg ikke når at opdage i tide. Når hun har kastet op har det været ret voldsomt og noget der er sket om aftenen når hun er kommet i seng. Det virker som om hele dagens madindtag er kommet op og det bekymrer. Er der noget galt i hendes lille mave? Kan det være tænder der laver så meget vrøvl? Det virker nemlig som om hun har ondt i munden. Vil ikke have sut og spytter og klynker.
Sproget er på vej hos dem begge og jeg glæder mig til at følge udviklingen. Men jeg glæder mig også til at de kan fortælle mig hvor det gør ondt. Jeg er godt klar over at bekymringen ikke forsvinder af den grund, den vil nok altid følge mig, men jeg prøver på at den ikke skal tage over, men forblive en hjælp til omsorgsfuldhed.
torsdag, april 08, 2010
A' det okay?
af
Maomis
kl.
07.41
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







8 kommentarer:
Øj, der sker så meget hos jer. Dejligt at høre om - men selvfølgelig ikke at Ingrid er syg. God bedring til hende!
Knus fra Heidi
A'det er en klasiker og bare skønt at høre - superkært :-)
Kender godt til det med bekymring omkring sygdom når man ikke kan tale med dem. Som jeg har skrevet før har jeg en handicappet søn på 14 år som desværre slet ikke har talesprog og DET er bare slet ikke sjovt når han piver (som han meget sjældent gør) vi ved han har en HØJ smertetærskel og netop derfor er det bekymrende når han piver fordi vi ikke ved om det er maven, hovedet eller benet der gør ondt.
For nylig er han blevet opereret i achilles senen og fik meget ondt efter gibsen var taget af - pyha det stikker i hjertet når man ikke kan hjælpe.
Er bare glad for at han næsten aldrig er syg eller piver.
God bedring med den lille Ingrid
Hilsen
Lisbet
Min den yngste kastede også altid op når der var tænder på vej, den store fik "kun" tynd mave og meget rød numse. Men i følge min læge er det åbenbart ikke unormalt for nogle børn at kaste op i tandfrembruds-dagene! God bedring med den lille Ingrid!
Tak Heidi.
Lisbeth – Det lyder som en ret sej søn du har. Hårdt må det alligevel være når han ikke kan sige hvad der er galt. Og givetvis lige frustrerende for ham.
Birgitte – Det virker som tænder hos begge børn og her har vi så fornøjelsen af det hele. Ingrid kaster op og har feber og nu har Carl så fået rød numse. Meget rød. Av!
God bedring med dem begge :-)
Jeg håber, Ingrid har det bedre i dag - det er nemlig så opslidende, når de endnu ikke selv kan fortælle, hvad der er galt. Rigtig god bedring med hende!
Det bedste middel mod røde numser herhjemme, og hos flere af mine veninder der har overtaget min opskrift, er at blande Brentan salve med Inotyol salve, 1:1. Det virker hver gang. Vi fandt frem til det efter at den yngste blev opereret i tarmene 2.gang og maven skulle i gang, den lille numse var et blodigt sår af al den mavesyre der susede igennem systemet!
Birgitte – Tak for tippet. Det lyder ikke rart med en blodig numse. Ingrid har det fint igen, men hendes lille numse ... åh ak åh ve. Nu er det åbenbart blevet hendes tur. Faktisk så slemt her til aften at det blødte en lille smule. Det må være tænderne for hun gumler på sengekanten om aftenen når hun er kommet i seng. Her hedder midlet kogtvandsklude, men jeg vil da helt klart også overveje din opskrift.
Send en kommentar