Blomster til Grammy fra hendes børnebørn i Danmark som på denne dag ved hvor meget hun savner.
Tiden her omkring børnenes fødselsdag er og bliver noget farvet af det farvel vi samtidig måtte sige sidste år. Børnenes farfar nåede lige at høre den glædelige nyhed, det er værd at holde fast i, men hvor ville jeg dog alligevel havde ønsket for dem, og for ham, at han også havde nået at møde dem. Og hvor ville jeg dog alligevel gerne have set hans ansigt i kirken, da vi bar børnene ind for at blive døbt. Carl i Grampy's dåbskjole. Det ved jeg ville have betydet rigtig meget for ham.
Trods savn og ønsker er det, på sådan en dag, vigtigt at holde fast i og huske alt det gode som var. Børnenes farfar var et livsstykke uden lige og alt som han var, håber jeg vi vil formå at viderebringe til hans børnebørn. Jeg føler det er vigtigt at de kommer til at kende ham, skønt de aldrig kommer til at møde ham.
tirsdag, april 20, 2010
Med kærlig hilsen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Kan udemærket godt forstå at det må stikke i hjertet ved tanken om at farfar ikke fik lov at møde sine to små længe ventede guldklumper. Livet er sgu uretfærdigt ind i mellem, men det kender vi jo alt til i forvejen. Håper at i havde en skøn fødselsdag med de to små 1 årige!? Hvor er det vildt at der allerede er gået et helt år. Endnu engang et stort tillykke med dem Sofie!
Godt at nåede at høre, at de var kommet til verden. Den slags er værd at holde fast i.
Knus
Vores børn nåede heller aldrig at møde farfar, som var et pragtfuldt menneske. Han betød meget i vores liv, og ungerne har efterfølgende hørt en masse. Jeg tror faktisk at de føler, at det kender ham lidt.
Her i huset glæder vi os over, at han nåede at opleve glæden over, at hans første barnebarn var på vej.
Send en kommentar