Det var både med en klump i halsen og tårer i øjnene at jeg gik op ad kirkegulvet i dag. Det var ikke nemt, men det var nødvendigt og tilmed fantastisk smukt. Pludselig var det svært at forstå at der allerede er gået over 3 år siden at Elisabeths lille lilla kiste stod der foran alteret. I dag stod den der lidt igen. I hvert fald føltes hun meget nær. Det var både rart, rørende og meget bevægende.
Dagen i dag var Ingrid og Carls. Og øj, hvor var de søde! Carl var tilmed ren underholdning og svarede lystigt præsten da hun begyndte at tale til ham ved døbefonten. Han var helt med på at det handlede om ham og at han skulle svare på alt det præsten spurgte om. Det gjorde han så. Det var lige før at det der med at svare for sit barn slet ikke var nødvendigt. Ingrid var bare sød og prinsesse-fin i kusine Emmas dåbskjole. Carl var i Grampy McGwins gamle dåbskjole og kirken var den samme som Elisabeth blev bisat fra. På den måde var vi der alle sammen – også dem der manglede så frygteligt lige netop på denne dag.
lørdag, september 12, 2009
Hvilken gave
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
17 kommentarer:
Åh, sikke en stor dag, Sofie! Tillykke med dem :o)
Stort tillykke med de smukke dejlige dåbs-børn...
Tillykke med dine to dåbsbørn. Hvor er de fine på billedet. Dejligt at de kunne blive døbt i "Elisabeths kirke". Forstår til fulde betydningen af dette!
Mange kærlige hilsner fra Sine B.
Stort tillykke med dine guldklumper :)
Stort tillykke med dagen, det må være stort!
Tillykke med dagen til dem. Sådan en dag syntes jeg altid er helt speciel, da man også får lov at fejre at de små er kommet til os. Det fremstår altid mere som en hyldest fest for børnene, end end navnedag for mig.
Årh... en stor dag! Ved lige præcis hvordan det føles. Stort tillykke til de små og jer.
Tak skal I have. Det var stort at få lov.
Majsen – For mig har dåben slet heller ingenting med navngivning at gøre. Deres navne fik de jo allerede kort efter fødslen. Dåben er meget mere end det. Det er en gave og en hyldest til kærligheden og til de børn som vi er blevet skænket.
Præcis. Faktisk var det jo sådan i gamle dage, at der kom man ind i kirken med børnene for, at vise dem frem for menigheden og vise betydningen af børnene. De fik så navnet for, at alle fik overbragt nyheden om både barnets ankomst og sognebarnets navn. Det var sådan en måde at sige "velkommen" på. Sådan har vores fantastiske præst ihvertfald fortalt det. Det syntes jeg er sådan en fin ting.
Og i dag - ja der sms'er vi, skriver på blogs, facebooker omkring det osv. Jeg kan nu stadig godt lide den oprindelige kirketanke.
Tillykke med dåben..
Vores børn har også fået deres navne ved fødslen, så dåben har haft en helt anden betydning.
Jeg synes, at det er dejligt bekræftende, at man hylder livet og hilser det velkomment, præcis på samme sted, som man tager afsked.
Jeres dejlige små ser ud som om, de havde det helt fint i deres smukke kjoler.
Tillykke!
Jeg kan kun forestille mig, hvor stort, glædeligt og sørgeligt det må have været på én gang.
Kram fra Heidi
KÆMPE tillykke med dem!
Hvor er de bare fine.
Jeg havde det også ambivalent til Johannas barnedåb - Amalie er også døbt der, men ikke mindst var det også den kirke hvorfra Mathias og Simon blev begravet... Det ville være underligt andet, end at tankerne går tilbage dertil...
PS: Håber ikke at deres fine kjole fik lugtende pletter bagpå ;)
Tillykke, de er saa smukke.
Hej Hjertlig tillkykke med de små guldklumper, jeg havde det på sammen måde ved Anders's dåb.
Kram Rikke
Stort tillykke med dem, Sofie :)
Åh, hvor er det smukt at læse om Sofie - og at se det dejlige billede!
Hjertelig tillykke med den store dag!
Jeg får en klump i halsen ...
Send en kommentar