onsdag, april 21, 2010

1 års fødelsdag

Nå, det var den der fødselsdag jeg ville skrive lidt om. Det bliver bare ikke rigtig til noget, for det er som om tiden forsvinder som sand mellem fingerne på mig for tiden. Men nu er børnene lagt i seng og sover øjensynligt – trods snot og hæse stemmer – og jeg er for en gangs skyld ikke gået i seng samtidig med dem. Det er ellers mere reglen end undtagelsen at jeg ligger i min seng allerede klokken 20. Efter en hel dag med sådan et par størrelser er jeg fuldstændig kvast. I dag har jeg været på arbejde, så i aften har jeg masser af energi.

Jeg havde desuden en intention om at lave et lille potpourri med billeder fra deres første år. Jeg arbejder på sagen men bliver helt nostalgisk og bruger så meget tid på at dvæle ved alle billederne, at det tager sin tid. Men det skal nok komme.

Men, som sagt, i første omgang 1 års fødselsdag og så endda gange to! Vi havde en fantastisk dag. Intet mindre. Dejlige gæster, skønne gaver, lækker mad og de smukkeste kager i hele verden. Til gengæld var vejret ikke helt i top, så den nyrengjorte og tilplantede terrasse blev ikke rigtig indtaget som forventet. Men sådan er det vel at have fødselsdag i april. Gråvejr eller ej, det er altså noget helt særligt at fylde 1 år. Hvis du spørger mig måske den største fødselsdag af dem alle ... altså lige bortset fra den dag de blev hevet ud af maven på mig forstås.

Konceptet hed for øvrigt 'åben legestue' og det fungerede i allerhøjeste grad efter hensigten. Det satte børnene i centrum og betød at vi kunne invitere en del flere end ellers. Det var så rart at så mange dejlige mennesker kunne komme og fejre den store dag sammen med os! En klar succes på flere planer.



Begge børn nød virkelig dagen. De var så fokuserede på alt det der foregik og alt det nye spændende legtøj at de knap havde tid til at spise. Nøj, det var lige sagen.

























Kagerne havde vi gjort et ekstra stort nummer ud af i år. Det var vigtigt for os at det blev samme slags kage som den Elisabeth fik. Det bliver helt sikkert ikke kager ef den kaliber de næste mange år, men i år var det vigtigt for os at markere dagen på den her måde.





Samtidig med sådan en stor begivenhed som denne følger også alle de rørstrømske tanker. For sammen med at fødselsdagskagerne, flagene og ballonerne forsvandt, forsvandt mine to babyer også. Nu måles deres alder ikke i uger eller måneder mere, men i år!!! De er blevet store. Det er næsten ikke til at fatte. Det er som om jeg har kunne fornemme forandringen sådan rent konkret. Pludselig kan de meget mere end de kunne bare for en uge siden. Pludselig er de begyndt at snakke rigtig meget. Pludselig virker det som om de forsøger at gøre sig forståelige med fagter og lyd. Pludselig er de begyndt at sove en hel del bedre ... ja det skulle jeg så nok aldrig have skrevet, for hvem vågnede minuttet efter? Ja ja, træerne vokser vel ikke ind i himlen. Men altså, pyt med det. 1 år blev de og det i sig selv er så vildt stort at det ikke er til at begribe. Mine to dejlige unger!

7 kommentarer:

Frederikke sagde ...

Skønne billeder og en ting er sikker, skal vi have flere børn om et par år, så vil jeg have tvillinger. Det ser bare ud til, at de har så meget glæde af hinanden :)

Diana sagde ...

Dejlige billeder. Man er slet ikke i tvivl om, at I havde en fantastisk dag. Sikke en milepæl!
Og wooow nogle flotte kager!

Anonym sagde ...

Skønne billeder af skønne unger og sikke nogle kager ! Fik de lov at smage ? :-)

Hilsen
Lisbet

Anonym sagde ...

Jeg er fan af dine børn!!!
Anna

Susanne sagde ...

Jeg elsker at se dine børn. Sikke dog en fødselsdag. Og sikke nogle kager.....

tillykke med dem endnu en gang. Jeg glæder mig til at se endnu mere til dem.

Line sagde ...

Kagen var fantastisk... Også dagen efter til 1 år og 1 dags fødselsdag ;O)
Beklager stadig!
Men jeg vil bare sige at Carl og Ingrid ikke er mindre lækre dagen derpå...
KØS fra Line

Maomis sagde ...

Tak skal I have alle sammen!

Frederikke – Er du nu helt sikker? Tænk hvis du fik to som Harald med kolik ...? De har helt sikkert glæde af hinanden og får det givetvis endnu mere jo større de bliver, men det er samtidig også dobelt op i nogen at de situationer som måske ikke lige altid er så sjove.