Barnedåb og kærlighedskager

For en uge siden var familien samlet og da den nu tæller et lille vidunder mere, var hun selvfølgelig genstand for det meste af min opmærksomhed. Det er en glæde at opleve min lille niece på nært hold. Hun er det sødeste lille væsen og det er svært ikke bare at elske hende hele tiden.


Emma 7 uger.

Hun er dagligt i mine tanker – og måske i særlig grad siden beskeden om at hun skal opereres i hjertet. Det er næsten ikke til at bære at tænke på, at det lille menneske skal igennem sådan stor operation. Jeg synes det er så synd for hende – og for alle os andre.

I forbindelse med operationen skal hun indlægges på neonatalafdelingen på Riget. Jeg har ikke været der siden vi var der med Elisabeth. Den sidste gang vi var der med hende var hun død. Puha, det bliver med garanti hårdt at komme der igen. Jeg kan også mærke på min søster at hun er berørt af situationen – selvfølgelig især operationen – men også at skulle have hende liggende på neonatal, samme sted som Elisabeth lå. Første gang hun mødte Elisabeth, var den dag vi lige havde fået den afgørende dom.



Hun blev døbt om aftenen – uden dåbskjole, men i svøb og en ble og med elektroder og respirator. Vi sang vist nok en sang og præsten sagde nogen ord, men jeg husker ikke meget. Det hele står lidt tåget for mig. Jeg sad bare der i den blå stol med min lille pige i armene og kunne ikke rigtig forstå alt det der foregik omkring mig. Jeg ville bare have lov til at sidde der med hende for altid.

Nu skal vi snart til barnedåb igen. Denne gang Emmas og jeg glæder mig! Jeg er tilmed blevet udnævnt som fadder og kageansvarlig. Det synes jeg er en meget fornem udnævnelse – begge dele – og er svært stolt. Jeg er gået i kagetænkeboks og glæder mig til at fremvise resultatet. Det bliver ikke kedeligt.

At Emma snart skal døbes sætter selvfølgelig en del tanker i gang omkring Elisabeths dåb – både om den dåb det endte med at blive, men også om hvordan vi havde forestillet os den skulle have været.

Mange ting var forberedt på forhånd i forhold til Elisabeths barnedåb. Ikke bare var kagen udtænkt, vi havde også en dato (så den amerikanske familie kunne nå at købe billet og tage fri) og vi havde spurgt hendes amerikanske bedsteforældre om lov til at bruge Kevins fars dåbskjole. De var henrykte og sendte straks billeder så vi kunne se den.



Dåbskjolen har været opbevaret i gemmerne i snart 70 år, men er lige så fin som ny og selvom ingen af Kevins søskende har brugt den til deres børn, var vi ikke i tvivl om at det gav rigtig god mening for os, at Elisabeth skulle have den på. Vi glædede os rigtig meget til at fejre vores lille pige.

Vi nåede aldrig at holde den fest med kjole og kage og mange gæster fra nær og fjern, som vi havde forestillet os. I stedet blev hendes bisættelse den fest som vi aldrig fik. Selvom omstændighederne ikke helt var som forventet, så blev det alligevel en fest for Elisabeth og det er jeg glad for. Det var et farvel, men for mig var det lige så meget en manifestation af vores kærlighed til vores barn. Familie og venner var mødt talstærkt op og vi havde bestilt den kage, som var tiltænkt barnedåben. Den var allerede designet oppe i hovedet inden Elisabeth overhovedet kom til verden, så selvfølgelig skulle hun have den alligevel.



Jeg husker tydeligt den dag vi var inde for at bestille kagen og vi sad der i La Glaces fine gamle lokaler og snakkede med en konditor om farve, udformning og pynt. Det var så rigtigt at bestille den flottest tænkelige kage til vores lille pige og samtidig så forkert at det var en kage til hendes bisætteles og ikke til hendes barnedåb.

Emma skal nok også få en fin kage. Hendes bliver dog en helt anden – men den kommer til at indeholde lige så meget kærlighed som Elisabeths.