søndag, marts 28, 2010

Frem med havemøblerne!

Trylle trylle og pludselig står mine børn op klokken 6.15 og 7.15! Endelig kan jeg se fidusen ved det der sommertidsnoget. Det bliver så bare interessant hvornår vi får dem i seng i aften. Sandsynligvis det senere. Men trods alt hellere lidt senere i seng, hvis det betyder at jeg kan få lov at sove helt til klokken kvart over seks om morgenen! Så må vi tage kampen om de tidlige morgentimer en gang til efteråret, når havemøblerne skal tilbage i skuret.

Angående sovning har jeg fundet ud at jeg nok hellere at jeg må se at dæmpe mig lidt i forhold til alt for mange jubeltilkendegivelser over hvor godt mine børn sover, for det kommer åbenbart lige lukt tilbage i nakken som det modsatte. Minuttet efter at jeg, i går aftes, kæk proklammerede at jeg var så imponeret over vores børn som de bare blev lagt i seng og sov med det samme og faktisk lod mig se hele le grand final x-faktor showet, ja så vågnede Carl ... og så Ingrid ... og så Carl igen. Og så gik jeg i seng. Alt for sent, men sådan er mit lod når der er x-faktor. En gang om ugen, lige siden det startede, har jeg ikke fået min aftenssøvn, som ellers er så livsnødvendig for mig. Jeg får den i aften ... håber jeg ... og så skal det hele nok gå.

Omkring midnat måtte jeg have Carl op af sengen og ind på værelset ved siden af med lidt mere lys og en anden stemning, for at få ham ud af hvad end han var havnet i. Han får ind imellem nogen mareridtslignende anfald om natten. Han skriger og vrider sig og er slet ikke til at komme i kontakt med. Jeg har læst mig frem til at det sandsynligvis er det der hedder night terror. Det er i hvert fald noget der minder om det. Efter et kvarterstid med blid nynnen i øret og en kærlig favn, var der igen ro i hans lille krop og jeg kunne lægge ham i seng. Det er noget mærkeligt noget og frygteligt at man ikke umiddelbart kan gøre noget for at trøste. Heldigvis er det ikke noget der sker så tit.

Lidt senere måtte Kevin op med Ingrid, der græd og græd – i en hel time! Vi var helt rundtossede og lettere forvirret bagefter. Hvad skete der lige der? Resten af natten var der forholdsvis ro. Kun et par gange mere måtte jeg op til Carl for at give ham sutten og lægge ham ned igen.

Planen i dag var at tage på besøg hos Elisabeth med lidt påskehyggerier. Det er alt for længe siden. Alt for meget sne har besværliggjort barnevognsturene forbi vores allesammens lille sommerfuglepige. Når det bliver næste uge og vi får en hel række dage til vores rådighed, skal der gøres forårsrent. Det kribler i fingrene. Der er blevet købt havehandsker og nye beskæresakse, så nu kan Påsken bare komme an med en hel masse godt vejr tak! Fra i dag burde det jo være havemøbelvejr ...

3 kommentarer:

Majsen sagde ...

Allreiter.blogspot.com har en veninde hvis barn har det der night terror. Tror nok, at du kan søge lidt gode råd der hos Lotten hvis det bliver for stygt. For deres barn er vist nok lidt hårdt angrebet af det, men mener altså at de fik nogle metoder til at håndtere. Mener jeg.....! Men prøv da at spørge hos Lotten hvis det bliver for stygt for alle.

LOK sagde ...

Nej, man skal ikke tale for højt om hvor godt børnene sover om natten.

Men det lyder da ikke særligt rart med Night Terror. Håber han snart kommer over det.

Maomis sagde ...

Kender godt til bloggen og debatten. Er dog ikke helt sikker på at det er det han har, men det kunne godt minde om det. Til forskel fra hvad jeg har læst forkommer Carls gerne omkring midnatstid. Heldigvis går der lang tid imellem og det varer sjældent længe. Det der berører mig mest i den sammenhæng er om han oplever noget slemt imens det står på. Mange voksne der har haft det som børn fortæller at de kan huske det som noget meget væmmeligt noget. Det gør mig ked at tænke på. Man vil jo allerhelst beskytte sit lille barn mod alt ondt i denne verden, men lige præcis det kan man intet stille op overfor.