Forårsbørn i kasser!

Så skal jeg da lige love for at det blev forår! Vi har været på tur i solen i dag og nydt nydt nydt det – uden jakke men med solcreme og sommerhat. Glemte kameraret, så dokumentation mangler. Desværre. I stedet kommer her et lille glimt fra formiddagens udskejelser. Det var nu også ret hyggeligt.



Mine børn er simpelthen så søde og sjove for tiden. De må befinde sig trygt og godt lige midt imellem to tigerspring eller noget, eller også er 1-års alderen bare en drømmealder. De tilegner sig nye færdigheder hele tiden. Jeg synes nærmest at de kan noget nyt hver dag. Det er så fascinerende at være vidne til.

Og så er de blevet rigtig gode til at falde i søvn om aftenen og til at sove om natten ... i hvert fald har de sidste par nætter været uovertrufne. Ingrid er nede på en opvågning. Carl skal stadig have sutten 5-6 gange og lægges ned i sengen, men det er stadig et kæmpe fremskridt i forhold til hvordan det var før han fik dræn. Gråd i timesvis. Nu falder han for det meste hurtigt og nemt i søvn igen. Jeg vælger at klappe mig selv på skulderen og tro at det er den intense sovetræning der har båret frugt. En sovetræning som burde have været sat i værk langt tidligere end tilfældet har været, men som har været umuliggjort at Carls tilstand. Et barn der græder så meget som han gjorde, kan man ikke forsøge at få til at sove selv. Men det gør han altså nu. Det har taget sådan ca 1 1/2 måned at komme hertil. Det har været et langt sejt træk og vi har været ved at knække sammen flere gange undervejs, men det er næsten glemt nu. Næste ombæring handler om mig. Nu skal jeg nemlig snart til at lære at sove igennem igen.