På påskepyntetur til Elisabeth

I går gik turen til Elisabeth med påskepynt og glade børn. Carl har lige lært at klappe og gør det gerne meget og hele tiden og er så glad og stolt hver gang. Sikkert fordi det høster stor glæde hos forældrerne, som straks bryder ud i et yeahhh og klapper med det bedste de har lært. Vi er så nemme at imponere.



Det er for det meste ren nydning at have børnene med på tur. Især når vi kan have et barn hver – og det virker som om det er noget de nyder lige så meget som os. Det er så sødt når de sidder og fortæller om alt det de ser på deres vej. Tænk, så kæmpe verden må virker på sådan et lille menneske!



Elisabeth fik pynt og nus under fødderne og mange kærlige tanker. Ingrid sov. Carl ville meget gerne have været med til at påskepynte og rode i jorden. Snart. Meget snart og jeg glæder mig!



To barnevogne under Elisabeths store træ. En drøm er gået i opfyldelse ... og så lige lidt til.