Luciadagen startede med blå himmel og sol i det frostglinsende græs. Det kunne ikke gøres meget smukkere. Men da vi var klar til at gå, var himlen væk og erstattet af skyer der lurede med at aflevere en portion sne hvert øjeblik det skulle være. Det blev ved lureriet.
Verden virkede så stille og meget mørk der under skyerne. Det passede fint til vores mission – julepyntning hos Elisabeth. Det blev et smukt, men kort besøg. Sådan er det ofte. Jeg savner ind imellem lidt mere tid til min lille store pige.
søndag, december 13, 2009
Nu bæres lyset frem ...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Jeg synes, I har pyntet så smukt hos jeres lille store pige, Sofie.
Det kender jeg godt- det der med at mangle tid til Klemens. Vi fik også pyntet lidt igår - men ikke så meget som vi gerne ville. Det må blive næste weekend...
Men der er i hvertfald blevet fint hos Elisabeth!
KH Stine
Tak. Det blev heller ikke til så meget her. Tænker det måske bliver lidt sjovere når Ingrid og Carl kan være med.
Send en kommentar