Rigtige venner

Emma blev både kysset og set op til da Emma var på besøg og Ingrid var lige i sit es. Hun er normalt ikke særlig interesseret i sociale begivenheder ('fint nok at de er der, men jeg gider bare ikke rigtig at beskæftige mig med dem ...'), men hendes store kusines besøg var hun til gengæld vældig begejstret for.



Carl har altid haft en høj stjernestatus hos hende. Han er sådan en der synes verden er sjov bare han kan få lov at kravle, hive bøger ud af reolen, splitte mine boligmagasiner ad eller hamre med en grydeske mens han spiser ... og så selvfølgelig have Ingrid som publikum. Han er en spasmager uden lige og hun synes han er så sjov. Han får ofte lov at tage det legetøj hun sidder med og får til gengæld kys og kram når han nærmer sig. Det er de faktisk begge to ret gode til det der med at kysse og kramme hinanden.

Men den ven hun er allermest begejstret for i øjeblikket, er dog alligevel nok Mao. Jeg havde aldrig troet det, men ikke desto mindre er de virkelig blevet hjertevenner de to. Mao har altid flygtet ud af huset når der har været børn på besøg og i det hele taget når der har været for mange mennesker og gang i den. Hele sommeren har han stort ikke vist sig indendøre. Han lever sit liv ude om sommeren. Men når dagene bliver lange og temperaturene lave, plejer han at flytte ind ovenpå radiatoren. Jeg var ret spændt på hvordan han ville takle det i år, men det havde jeg slet ikke behøvet at bryde min lille hjerne med, for det er gået over al forventning. Ikke nok med at Ingrid er ét stort smil hver gang hun ser Mao, hun får også lov at ae ham – og er rigtig god til det – og tit lægger Mao sig lige i nærheden af hvor hun leger. Det er som om de har et helt særligt bånd de to. Det er virkelig rørende. Han er blevet en helt anden kat efter at være blevet 'storebror'.

Ind imellem kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan det mon bliver, det der med venner, når mine børn bliver ældre. Mon de får gode venner, eller nogen de ikke skulle have haft, bliver de holdt udenfor eller drillet, eller får de bare svært ved at knytte kontakter? Forhåbentligt helt unødige bekymringer, men det er jo ikke til at vide og jeg kan få helt ondt i maven bare ved tanken om at nogen nogen sinde skal gøre dem ondt. Gid jeg kunne beskytte dem fra alt ondt her i verden for altid!