En nat som denne, har været en sjældenhed længe. Jeg har sovet fra 7 til 6 kun afbrudt af fire amninger og en sut her og der ... og så alle de vågninger af mig selv fordi jeg efterhånden er vant til det.
Om det er fordi jeg er blevet bedre til at tolke børnenes lyde, så jeg holder igen med at reagere – gråd kan forekomme i søvne –, eller om det er fordi de endelig er ovre deres forkølelser, eller om det er fordi jeg undlod at give dem jerndråber inden de skulle i seng, eller om det er fordi Carl ikke fik den flaske han plejer at falde i søvn på, fordi han var så træt at han faldt i søvn det sekund han ramte puden og han faktisk slet ikke har brug for den og bare har ondt i maven over at have spist for meget. Måske var jeg bare heldig. Det vil vise sig i nat. I dag vil jeg nyde at kunne tænke rent, og måske endda få lavet lidt af alt det jeg ellers ikke lige har fået lavet. Det bliver en god dag.
Billedet her er ikke fra i morges, men fra forleden morgen, hvor overskuddet ikke lige var til andet end at nyde synet og glæde mig over at få lov at opleve disse tidlige morgener. Jeg elsker dem faktisk ... især når jeg ikke har tømmermænd.
tirsdag, november 03, 2009
En morgen uden tømmermænd
af
Maomis
kl.
06.29
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







9 kommentarer:
Tillykke, det er fantastisk at være frisk efter natten. En ting man før tog som en selvfølgelighed men nu er det en hel gave.
Dejligt at du endelig fik lov at sove. Ha' en skøn dag, frisk og veludhvilet.
Kun... Du er så skøn Sofie ,O)
Nyd dagen :-)
Og tak for det fine fotos, det så lige så fint ud som jeg havde forestillet mig !
KH
Susanne B
Hurra for søvn. Jeg vil ønske dig at du må opleve en hel masse af slagsen :)
Det betyder så meget at få sovet, overskudet er et helt andet når man ikke er helt udmarvet af mangel på hvile. Jeg synes jeg har været heldig med mange ting ved mine børn, men søvn er der ikke blevet meget af i de sidste 10 år. Nu er det efterhånden sådan at jeg ikke længere kan sove selvom ingen forstyrer mig.
Masser af november kram til en super sej mor
Åh det var godt du fik sovet, Sofie - nu håber jeg, det går fremad, og de små lærer at sove i længere stræk.
Hey Sofie,
Har du set dem her?:
http://www.boxdelux.dk/shop/wallsticker-sommerfugle-4051p.html
Kys fra Line
Tak for linket! De er jo fantastiske!
Send en kommentar