En morgen uden tømmermænd

En nat som denne, har været en sjældenhed længe. Jeg har sovet fra 7 til 6 kun afbrudt af fire amninger og en sut her og der ... og så alle de vågninger af mig selv fordi jeg efterhånden er vant til det.

Om det er fordi jeg er blevet bedre til at tolke børnenes lyde, så jeg holder igen med at reagere – gråd kan forekomme i søvne –, eller om det er fordi de endelig er ovre deres forkølelser, eller om det er fordi jeg undlod at give dem jerndråber inden de skulle i seng, eller om det er fordi Carl ikke fik den flaske han plejer at falde i søvn på, fordi han var så træt at han faldt i søvn det sekund han ramte puden og han faktisk slet ikke har brug for den og bare har ondt i maven over at have spist for meget. Måske var jeg bare heldig. Det vil vise sig i nat. I dag vil jeg nyde at kunne tænke rent, og måske endda få lavet lidt af alt det jeg ellers ikke lige har fået lavet. Det bliver en god dag.



Billedet her er ikke fra i morges, men fra forleden morgen, hvor overskuddet ikke lige var til andet end at nyde synet og glæde mig over at få lov at opleve disse tidlige morgener. Jeg elsker dem faktisk ... især når jeg ikke har tømmermænd.