I går græd jeg. Ikke bare sådan lidt snøft snøft, men sådan rigtig med tårer og alt muligt. Jeg græder næsten lidt igen når jeg tænker på det. Men det var altså også et farvel af de rigtig svære. I går måtte jeg sige farvel til vores anden første bil – den første bil her i Danmark. Den første første havde vi i USA. Den var kun vores i et lille års tid, så solgte vi til nogen der blev glade for den. Det var ikke så svært et farvel.
Den her, derimod, har vi haft noget længere og der er mange minder der hænger ved. Den har kørt os mange skønne steder hen. Den har været med os på ferie på Bornholm og i Sverige. Det var i den jeg kørte mig selv til hospitalet med veer, da jeg skulle føde Elisabeth. Den har bragt alle vores tre børn hjem fra hospitalet. Den har kørt med Elisabeth i den lille lilla kiste, både til og fra kirken. Den har kørt rigtig meget for os. Den har endda startet hver eneste gang vi drejede nøglen. Aldrig gjort vrøvl. Eneste fejl var at den dryppede en hulens masse olie og var lidt rusten i bunden og sandsynligvis ikke ville klare næste syn. Udgifterne til reperationer hang slet ikke sammen med dens værdi og hvad vi ville få ud af det, så derfor var det farvel og tak.
Men altså, at stå der i vinduet og se den køre væk for aller sidste gang, var næsten ikke til at bære. Jeg ved godt at det kun er en bil, men jeg er slet ikke god til sådan noget og var helt slået ud. Det var skrækkeligt og jeg savner den helt vildt ... Nøj hvor jeg savner min bil!!!
fredag, oktober 30, 2009
Farvel vores anden første bil
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Aj - nu savner jeg den også på dine vegne. Kan til fulde forstå det du skriver. Selvom det banalt set er en bil.
Skal I så have en ny?
Ikke lige forløbig. Vi vil prøve at leve uden i et stykke tid. Det er mest et økonomisk spørgsmål – vi har simpelthen ikke pengene med mig på barselsdagpenge – men også fordi vi måske i virkeligheden slet ikke behøver den. Det afskærer os selvfølgelig fra en del ting, men vi ser hvordan det går. På et tidspunkt skal vi helt sikkert have en igen, for det er nu rart med den frihed.
Hej :)
En der kigger med fra side linjen ;)
Vi har hver en datter der er født den 9.6
Jeg husker tydeligt da jeg skulle af med min første bil da var vi nogle stykker der tog på kvinder tur af Rømø været år - så da vi var afsted det år, havde vi en "begravelse" af side spejlet af bilen ;D
Den var blevet døbt Wondercar så min den anden bil blev samtidig døbt på Rømø og kom til at hedde Wondercar nr.2.
Nu har jeg efterhånden haft nogle stykker og de næste har ikke fået navn eller blevet døbt/begravet.
Sjovt som sådan "døde ting" kan betyder noget i ens tilværelse ;)
Hvor ville jeg gerne kunne sige nu prøver vi uden..
Ja den der barsels dagpenge giver ikke luft til megen "blafren med ørene". Jeg har selv forsøgt, at være yderst fornuftig og sparet sammen til denne barsel og den dagpenge periode som kommer. Men der skal ikke gå nogle ting i stykker såsom vaskemaskine el. lign., førend det vælter mit stramme budget. Men det vigtigste er nu også, at vi har vores små guldklumper. Det opvejer 1000 fold den manglende indtægt.
Send en kommentar