torsdag, oktober 29, 2009

Appetitten der forsvandt

Efter Ingrid og Carl er begyndt at få grød og mos er der for alvor droslet ned på amningeren. Det havde jeg ikke lige forudset og savner det allerede en lille smule. Sammen med amningerne forsvandt så også lige min appetit og den savner jeg måske nok om noget endnu mere! Det var så skønt bare at kunne spise hele tiden. Nu bliver jeg mæt for et godt ord. Det er der da ikke noget ved! Ikke mere noget med en skål müsli her og en sandwich der og store og mange portioner aftensmad. Øv!

Jeg fornemmer at det kommer til at tage lidt tid at vende mig til denne nye (eller gamle er det vel i princippet) tilstand uden alle mine hyggespise stunder. Men jeg bliver nok nødt til det, for det her går ikke. Lige i øjeblikket går jeg rundt med mavekneb fordi jeg har spist alt for meget. Jeg kan slet ikke vende mig til ikke at spise så meget som jeg plejer. Det er svært at skrue ned når man har været vant til noget andet. Jeg skal på afvænning skal jeg. Mon det er noget man kan få et plaster for?

9 kommentarer:

Frederikke sagde ...

Ja da ... et ordentlig et lige på munden ;)

Maomis sagde ...

;-D

Line sagde ...

Ha ha :o)
Jeg tog mega meget på af at amme Raja. For jeg åd den ene plade chokolade efter den anden. Da hun var 2 år læste jeg at man ikke må spise chokolade når man ammer - fnis ;O)

Øhm, Sofie - heldigvis tager du ikke skade af at spise mere end du bruger.

Kys fra Line

Maomis sagde ...

Line – Det der med chokoladen er der nok ikke sket det store ved og hvis ikke Raja blev påvirket af det, var du vel bare heldig ...? Men at kunne æde hvad man vil hele tiden – og her tænker jeg altså ikke så meget på vægten, tak Line – det er da for fedt. Jeg nød at have en umættelig appetit. Nu er den simpelthen bare væk. Så hvis jeg alligevel spiser uden at være sulten, ja så får jeg det altså rigtig skidt. Så jeg lærer det vel ...

Madame sagde ...

Åh ja, det må være en stor omvæltning for dig. Jeg kan tænke mig, at al din tid går til noget med de små pus - og måske især nu hvor de skal have rigtig mad.

Majsen sagde ...

De har 3 for 2's pris af plasterne i Føtex. Man kan få ALT i Føtex.

Jeg ville nu da egentlig gerne lige rammes bare en smule af din "ingen appetit" tilstand. Her syntes jeg også appetitten er god.Sådan rigtig god. Dog er stunderne til at spise ikke de fleste, så når de endelig indfinder sig - ja så bliver der tanket op. Der er nok at se til. Og det har du da bestemt også haft - og har stadig. Det er et undér, at du har haft tid til overhovedet at spise.

Susanne sagde ...

Jeg er altså også bange for, at det eneste plaster, der kan hjælpe på overdreven indtagen af føde, er det plaster, man sætter på munden...

Du må igang med princippet "lidt men godt". Selv om man måske godt kan bruge lidt ekstra, er det nok ikke optimalt at spise for 3 i længere tid :-)

K sagde ...

Altså - jeg synes så bare det er vildt vildt sejt og flot klaret at du har fuldtidsammet hele 2 skønne babyer!! Kender bare mange der ville ha opgivet det bare ved tanken da!!
- og ja, sikke som du må ha skullet tanke op hen af vejen. Håber du finder den rette mængde mad som passer til mos/mad tiden. Og vildt at du pludselig er der nu - de bliver jo store de små babyer :-))

iBaby sagde ...

Havde da egentlig overhovedet ikke overvejet, at min manglende appetit kunne skyldes, at jeg var stoppet med at amme. Men du har da helt ret! Jeg bliver MEGET mæt nu, hvor jeg, mens jeg ammede, stort set altid lige kunne klemme en pizza, noget is eller et eller andet andet ned...

Men til trods for, at jeg ikke spiser så meget som før, kan jeg mærke, at jeg tager på af det, hvor det ikke blev hængende, da jeg ammede. Æv.

Og totalt respekt for, at du har fuldammet hele to guldklumper. Husk nu at spise lidt, så du stadig har energi til alle deres narrestreger ;-)