Ingrid og jeg har været til hudlæge, som lavede prik-test på hendes lille bitte buttede arm og fandt at der absolut ikke var noget at komme efter allergimæssigt. Hun er ikke allergisk til mælk. Det var jo rart, for havde hun haft en mælkeallergi kan jeg knap forestille mig hvor besværligt det ville have været med hensyn til mad. Der er jo mælk i rigtig meget. Samtidig med at jeg fandt ud af hvad det ikke var, fandt jeg så desværre ikke ud af hvad det så var. Måske har hun bare sart hud og en sart mave der reagere på ... ja, et eller andet som jeg ikke ved hvad er. Jeg er begyndt at spise mælkeprodukter igen og så sent som i dag, så afføringen noget mistænksom ud igen. Det er altså noget mystisk noget.
Turen til hudlægen var en hel lille udflugt for os begge. Bare hende og mig alene. Vi hyggede os virkelig. Især nød jeg at være afsted med ét barn. Nøj hvor var det bare nemt! Jeg havde jo overskud og klarede lige det hele med en skiftning og en amning hos lægen inden vi skulle hjemad, uden stress over den anden. Ahh, det var jo ren luksus.
Hvor meget jeg end elsker begge mine levende børn, så kunne det ind imellem have været så rart bare at have fået ét barn af gangen. Når jeg er ude at gå med singlebarnevognen, mærker jeg virkelig alt det som skulle have været. Det som jeg havde drømt om med Elisabeth, men aldrig sådan rigtig fik. Det første barn. Det er bare noget helt særligt. Jeg forestiller mig at det ville have været sådan lidt symbiotisk. Alting for første gang og fuld opmærksomhed og den slags. Troede måske lidt naivt at jeg kunne få lov at opleve det lidt igen med et andet barn. Men det kan man ikke og da slet ikke med to på en gang, fandt jeg ud. Så fik jeg tilgengæld så meget andet som jeg slet ikke havde drømt om og jeg slet ikke ville kunne undvære nu.
Så en gang imellem er det rart at være enlingemor på tur. Når bare man stadig er tvillingmor når man kommer hjem.
torsdag, oktober 22, 2009
På tur som enlingemor
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Alenetid med kun én af ungerne er bare super dejligt og super vigtigt tror jeg - også (og måske især) når de er blevet ældre. Lyder som en dejlig dag.
Syntes i det hele taget at det her med børn man drømte om i så mange år, hele tiden kræver forventningsjusteringer. Selvom man jo altid elsker den/de børn man har fået betingelsesløst, kan man jo godt indimellem føle sig "snydt" for noget man havde drømt om, men jo aldrig helt kan vide hvordan havde været......
Og så skal du være opmærksom på, at man godt kan være intolerant overfor en fødevare uden at være allergisk. Der skal faktisk temmelig høje værdier til, for at det slår ud på en test hos lægen. kender en god biopat om du er interesseret ?
Vi har holdt vores piger helt fra mælk det første år (min mand er også mælkeallergiker), og det er faktisk ikke så besværligt når man først får set lidt på det. I dag får de begge små mængder mælkeprodukter uden problemer.
KH
Susanne B
Jeg fik heller ikke komælk det første år pga. allergi. I dag er der ingenting. Det er jo værd at prøve, selv om det umiddelbart ikke skulle være det.
Knus
Susanne – Det er var da interessant. Send gerne link. Jeg tror nu heller ikke på at der ikke er noget galt. For hvorfor skulle hun ellers reagere sådan? Jeg ved ikke helt hvad forskellen på intolerans og allergi er. Spurgte ellers hudlægen, men fandt ikke helt ud af det.
Jeg føler mig i den grad snydt for det første barn og for den uskyldige lykke uden alle mulige forbehold og bristede drømme. På den anden side, det er jo ikke til at vide hvordan det ville have været.
Frederikke – Det er bestemt værd at prøve, så jeg går nok tilbage til ingen mælkeprodukter i en periode.
Sofie, du er f..... også blevet snydt, på den mest forfærdelige og mest uretfærdige måde af alle !
Sender lige en mail med adresse.
Kram
S
Å nu gør du det igen, skriver så rørene og smukt at jeg begynder at græde. Især den sidste sætning fik mig til at bævre.
Der er jo det ved livet at det aldrig bliver det vi forventede. ALDRIG. Nogen gange bliver det bedre, andre gange oplever vi et sug af savn efter det der kunne have været. Det er derfor det er så vigtigt at kunne glæde sig over det man rent faktisk får for ellers bliver mismodet over det der ikke blev en del af vores liv for stort.
Masser af efterårskram til en super sej mor.
Ja, det må have været en speciel oplevelse, kun lige - for en stund - at være enlingemor... men dejligt du har begge to, når du kommer hjem.
Min ældste havde også en MASSE maveproblemer da hun var lille, vi var indlagt, hun fik prøver, jeg undgik masser af mad og drikkevarer, hun blev testet igen, og en masse bøvl... til sidst fandt vi ud af, at hun ikke var mælke allergiker men havde mælkeintollerans. Hun tåler ikke mælkesukkeret i mælken, altså laktosen i mælken. Og det er der i rigtig mange fødevarer. Selv i dag hvor hun er 21 år, har hun, i perioder, vældig svært ved, at tåle mælkeprodukter, men holder sikke ikke fra fødevarer med laktose i, som hun gjorde som barn. Håber I snart finder ud af hvad der er problemet, men det er rigtig svært, at finde ud af, hvor allergien stammer fra...
Marina – Det er lige præcis glæden ved det vi trods alt har, der er så vigtig og at glædes er faktisk det eneste vi kan gøre. Det andet, det vi har mistet eller aldrig fik, kan vi ikke gøre meget ved. Tak for dine søde ord.
Kirsten – Det var da interessant. Jeg tror jeg forsøger mig med ingen mælkeprodukter lidt endnu når nu det ser ud til at virke.
Send en kommentar