Så er det da for alvor blevet efterår skal jeg love for. September var en lang sensommer, lun og smuk. Oktober har været kold og nogen nætter endda med nattefrost, men haven og træerne har først inden for den sidste uge skiftet farve, sådan for alvor. Det er smukt derude lige nu, men det går stærkt pludselig stærkt, så det er med at nyde mens tid er. Udsigten fra skiftepladsen på børnenes værelse har længe holdt mig underrettet og gør det hver gang værd at skifte en ble – i hvert fald i de lyse timer, for der kan skovens skiftende farve rigtig nydes.
Mine tomater har givet en ok høst i år og det endda med et minimum af pasning. Der er ikke blevet nippet og puslet meget i år. De har blot fået en omgang vand om aftenen, når jeg har husket det. De er efterhånden ret visne at se på, men de får lov at stå endnu og skønt det ikke er varme det skårter på, så er der stadig tomater at hente ind af. Nu plukker jeg dem når de er begyndt at rødme og lader dem modne færdig i vindueskarmen. Det virker fint sådan.
I aften skal urene stilles til vintertid. Det huer mig ikke. Ikke blot bliver det mørkt hulens tidligt, men jeg kan også se frem til et par børn der ikke bare lige er sådan at stille en time tilbage, så jeg kan helt givet forvente et par børn der tror at det er morgen klokken 5 i morgen. Jeg må vist se at komme i seng.
lørdag, oktober 24, 2009
Sidste vers
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Her er de sidste tomater ved at blive røde, men de står også i stuen og undgår dermed sneen på terrassen.
Det må være børnefamiliers mareridt med de skift forår og efterår. Håber ikke I blev vækket alt for tidligt her til morgen.
Grønlandsposten – Det er ikke ligefrem ønskværdigt med sådan en tidsændring og jeg kan ikke forestille mig at vi er de eneste der har problemer med overtrætte børn der står alt for tidligt op de næste par dage.
Send en kommentar