Da Kevin kom hjem i eftermiddag åbnede han en øl og jeg fik sådan en lyst til at smage en lille tår. Jeg drikker hverken alkohol eller kaffe og har ikke gjort det i mange år. Først var jeg i behandling, så gravid, så i behandling igen og så gravid igen og nu ammer jeg. Så mange års afholdenhed, har bevirket at jeg helt har tabt interessen og smagen for begge dele. Det eneste jeg kan svinge mig op til er en tår øl i ny og næ. Det bliver aldrig til mere end en eller to smagsprøver af Kevins, bare for smagens skyld. Det var sådan en jeg fik lyst til i dag.
Der var knap gået 10 minuter og så lå jeg på sofaen og kunne ikke rører mig ud af flækken. Der var intet jeg kunne gøre, jeg måtte overgive mig. Så der lå jeg blandt Teletubbies og utilfredse og trætte unger og de kunne sikkert have larmet endnu mere end de gjorde og jeg kunne intet gøre, jeg måtte bare sove.
Ikke bare er jeg ikke vant til at drikke alkohol, men jeg er efterhånden så gennemgrundtræt helt ud i de yderste lag, hvor der ikke er mere at give af, at der ikke skal mere end en enkelt tår øl til at slå mig omkuld. I snart en uge har jeg ikke fået mere end i gennemsnit 1 times sammenhængende søvn af gangen. Nogen gange er der gået 2 timer og mange gange blot en halv time, fra den ene er faldet i søvn til den næste vågner. Jeg hænger knap ikke sammen mere.
At have to snotsyge børn på en gang, kan tage pusten fra selv den sejeste mor. De sidste par dage er jeg derfor gået i seng samtidig med børnene klokken 7, simpelthen fordi jeg ikke har kunne holde mig vågen, men lige så meget for at få bare et par timer inden de begynder at vågne på skift.
Det enste jeg ønsker mig er et par raske børn der sover hele natten ... eller i det mindste næsten i hvert fald. Bare de kunne nøjes med at vågne de der to gange hver som de plejer. Det er vel ikke for meget forlangt?
tirsdag, oktober 20, 2009
Slået omkuld
af
Maomis
kl.
19.50
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







17 kommentarer:
Puuuha stakkels dig Sofie. Jeg kan heller ligefrem blære mig med mange sammenhængende timers søvn.. men jeg skal ikke pive.. Heldigvis bliver det med søvnen bedre med tiden, både for snottede og raske børn og mødre.. Sov godt;-)
Kram og tanker,
Katja
Så var det jo lige i rette øjeblik de nye afsnit ankom :-)
Ej spøg tilside, hvor er det bare superhårdt. Kan du ikke indkalde far/mormor/morfar/venner/venninder til at underholde unger, så du kan få nogle gode sammenhængende timer om eftermiddagen ?
Det er altså ikke uden grund søvnmangel er et hyppigt brugt torturmiddel, man kan bare ikke blive ved.
KH
Susanne B
PS:Håber øllen trods alt smagte ;-)
Søde Sofie. Jeg holder helt klart med dig. Du skal have raske og sunde børn, der sover hele natten. Jeg krydser fingre for, at det meget snart må være virkelighed.
Skål.
BLIV RASK - små lækre unger, så mor kan få sin søvn ;-)
KRAM!!!!! Stine
Ikke at få sin søvn er det værste jeg ved. Jeg kan simpelthen ikke fungere, hvis jeg ikke får sovet.
Ingrid og Carl se nu at blive raske, ellers bliver Jeres mor gammel før tid ;)
Nej det er sørme ikke for meget forlangt. Især ikke for en tvillingemor! ;)
Håber der snart (NU!!!) indfinder sig mere sammenhængende søvn på jeres matrikel
Ååh, din stakkel - mangel på søvn kan gøre en ellers rolig og fattet Superwoman til et lallende vrag - har du ikke mulighed for aflastning bare én nat? mange hilsner fra mig, der er langt forbi de vrælende ungers stadie, men som synes ind i mellem at den tid godt måtte komme tilbage....
Jeg tænker også på lidt aflastning om dagen. Er der ikke tvillingehjælp i din kommune? 3 timers middagslur kan godt redde ens liv. :)
I øvrigt kan jeg trøste med at det bliver bedre. Det første år med børn er rigtig hårdt. Måske er det derfor, de er så nuttede og spiselige som helt små. For, at man smelter, selvom man er segnefærdig af træthed.
Forresten, mht. til snotten. Har du prøvet at dryppe næsen med saltvandsdråber, inden de skal sove? Det kan godt skylle snotten ud, så de bedre kan få vejret. Vi har brugt det rigtig meget i de store snotperioder af ungernes liv. :)
kh Astrid
Puh, hvor lyder det hårdt! Du er SÅ sej at du klarer to på en gang og så med sådan nogle nætter! Jeg skal vist ikke klage...
saltvandsdråber har hjulpet herhjemme.
Sender lige noget virtuelt søvn din vej :-)
ps det er så smukt, det billede hvor de ligger sammen og sover som nyfødte (eller ingrid sover da vist ikke). Når jeg ser det, tænker jeg at det må være fantastisk at være tvilling. Se hvordan Carl putter sig ind til sin søster... smukt smukt
Arrgggh det lyder umenneskeligt hårdt! Jeg vil også stemme på, at der kommer nogen og aflaster dig lidt. Det kan man da umuligt holde til i længden.
Stort kram!
Hjemme hos os brugte vi meget at min mand sad oppe til ca midnat og tog det, der måtte komme af barnegråd. Jeg gik så i seng kl 20 og fik derved et par timers sammenhængende. Det kommer selvfølgelig an på hvor tidligt Kevin skal op :0)
Sender lidt styrket immunforsvar flere timers sammenhængende søvn til dig. Det er bare benhårdt!!!
(Men hold da helt op, hvor er det et par skønne unger I har der!!!)
Kære Sofie,
Møg hårdt lyder det!
Da Raja var ½ år til 9 måneder vågnede hun en gang i timen hele natten. JEg blev så svimmel og kvalm efter en måned. Man kan ikke holde til det i længden - så jeg håber virkelig at det snart er passé og at du kan få noget aflastning på en eller anden måde.
HErhjemme har vi altid gjort det at Thor stod op med børnene så jeg kunne sove lidt sammenhængende om morgenen. JEg har nogle gange kunnet indhente en hel nat på blot 2½ time, for der var ro og ingen var afhængige af mig - det kunne jeg bare fornemme :O)
Jeg ville ønske at jeg kunne indkaldes, for nøj hvor du fortjener noget Sofie-søvn og ro...
KØS fra Line
Øl kan være sandhedsserum på mange måder. Det er jo helt tydeligt at du trænger til søvn, når din krop reagerer sådan (ja, fortæl dig lige noget du ikke ved?!). Aj, det er sgu da også bare synd for jer alle sammen, at fjederen skal spændes så hårdt. Kæmpe kram her fra
Åh, hvor er det barskt, Sofie. Jeg kunne virkelig unde dig et par nætter med uforstyrret søvn, hvor andre passer børnene.
Tak alle sammen. Jeg synes jeg fornemmer at det går i den rigtige retning. Men ikke bare er de snotsyge, men de er også inde i en rivende udvikling lige i øjeblikket, så jeg tror at det måske kan være en medvirkende faktor med hensyn til deres urolige nattesøvn. Desuden er Ingrid begyndt at tage sig til ørerne, så jeg er lidt bange for om det måske kan betyde mellemørebetændelse.
Katja – Det er nok en general ting med børn i den alder. Godt at tænke på at det trods alt bliver bedre.
Susanne B – Det var helt rette øjeblik. :-) Heldigvis får jeg sovet lidt ind imellem, ellers ville det da have været ren tortur.
Astrid – De bliver dryppet mange gange i løbet af dagen og Ingrid hader mig for det. I hvert fald mens det står på. Bagefter er hun glad, for det hjælper jo.
Sechen – Der er vist ingen tvivl om at det er noget helt særligt og specielt at være tvilling. De er stadig meget glade for hinanden og lyser op i store smil hver gang de ser hinanden om morgenen eller efter en lur.
Irene – Det lyder umiddelbart som en fin løsning. Eneste problem i vores tilfælde er at de sover i samme værelse som os og så vågner jeg når de vågner og er det noget med amning er det alligevel mig. Tak for roserne. :-)
Line – Det lyder da helt vildt det der Line. Stakkels dig ... og Raja. Håber ikke mine bliver ved i så lang tid. Jeg er nok lidt af en pylremor, så når vi praktiserer det der med at Kevin står op med dem kl 6, så jeg kan få et par timer, får jeg alligevel ikke meget søvn da jeg kan høre dem nede i stuen. Jeg ved jeg er en frygtelig pylremor, men for at det skal lykkes mig bare at sove, skal jeg nok være et helt andet sted.
Frandsen – Sandhedsserum ... altså Heidi, du har en fantastisk måde at se tingene på.
Send en kommentar