Hun har fået en tand!

Min lille pige blev med ét en stor pige. Nu har hun nemlig fået en tand. Godt nok er det stadig kun en ganske lille en. Ja, faktisk er det kun et lille hjørne af en. Men den er der. Så er der vel ikke noget at sige til at hun har ligget og snakket til bamserne i sin seng klokken 3 om natten de sidste par nætter. Den har da gjort ondt! Den første tand. Tænk at det ville føles så stort når den brød igennem. Det havde jeg ikke helt troet, men det gør det altså. Det er virkelig en milesten af de store.



Der sker rigtig meget lige i øjeblikket synes jeg. Med dem begge to. For et par dage siden kunne Ingrid pludselig sidde. Helt selv! Carl har ikke helt ro til den slags, men til gengæld kan han næsten stå selv, hvis bare han holder fast i noget. De elsker dans og musik og Carl synger tydeligvis med når han hører nogen synge. Favoritfilmene er Teletubbies og Little People. Og så de begyndt at spise grød til frokost og mos til aften og er helt med på den der med at åbne munde og synes indtil videre at alt hvad jeg serverer for dem er et hit.

Der sker rigtig meget og det går så stærkt. Det forklarer måske deres urolige nattesøvn og dermed deres mors omtågede tilstand for tiden. Det hænger ofte sådan sammen. Man skulle ellers tro at jeg fik nok søvn når jeg går i seng klokken 9 ... Men med det tempo de lægger for dagen – og natten – skal man gå tidligt i seng for at følge med og så er det ikke et øjeblik for tidligt. De er så sjove og jeg elsker at være deres mor – selv om natten når de egentlig burde sove. Lige om lidt fylder de et halvt år ...! Hvor blev tiden lige blevet af?



PS: Carl kan faktisk godt sidde selv, når bare det er bag sin nye traktor. Nøj, den er han glad for! Den kan sige lyde og køre selv hvis blot man giver slip. Lige nu er det dog sjovere at holde fast mens den brummer.