For lidt over en uge siden fik vi de små døbt og de fik tilmed rigtig mange fine gaver. To af dem sidder de i hver aften under aftensmaden. Det er bare så sødt! Og efter de er kommet højt til vejr, er det som om vi har fået nogen helt andre børn. De bliver så store!
En helt anden gave var selvfølgelig dåben, men ud over den fandt deres forældre på en gave de nu vil bære med sig hele livet. Skønt vi ikke lige nåede at få det sagt højt i kirken for Gud og hver mand, så nåede vi alligevel at få dem registreret. Det er to navne. Et til dem hver. Begge navne har været børnenes oldeforældres og betyder derfor noget helt særligt for os. Ingrid fik tilføjet Antoinette efter min mormor og Carl, som allerede er hedder Carl efter min morfar, fik tilføjet Hector efter Kevins morfar. Så nu hedder de Ingrid Antoinette og Carl Hector. Fint ikke? Vi kalder dem dog stadig for Ingrid og Carl, for det er nemlig lige hvad de er.
søndag, september 20, 2009
To man kan stole på
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
15 kommentarer:
Skønne billeder, som altid... og sikke fine farver man nu og dage kan få høje stole i ;-)
Dejligt med navne, der minder om dejlige slægtninge...
Sejt! - Vores børn får også ekstra navne når de bliver døbt ;O)
Hey er de begyndt at spise fast føde?
Rigtig smukt med deres navne!
Og hvor er det bare nogle gode billeder. Iiiihjs altså...
Hej Sophie
Kan ikke huske om jeg har kommenteret før- Jeg har fuldt med på din blog siden at det var lige oppe over med Ingrid og Carl, og jeg er vild med din blog jeg kan næsten ikke vente til det næste indlæg eller det næste billede. Jeg går selv og håber snart at blive gravid. (Er dog ikke gået i gang med at forsøge endnu) men nøj hvor jeg glæder mig og dine indlæg gør mig bare endnu mere skruk. Kan rigtig godt lide idéen med forfædrernes navne, for mit vedkommende strækker det sig dog kun til min mormor og hun hedder også Ingrid, så måske jeg en dag får en Ella Ingrid, og hvis det bliver til en dreng en dag skal han hedde noget med Marius efter min mands morfar.
K.H. Mille
Kirsten – Ja, de er skønne ikke?
Line – Vi havde lidt svært ved at beslutte os med de der navne, da Elisabeth jo ikke har noget ekstra navn og vi synes ikke der skulle gøres forskel. Men der er jo forskel om vi vil det eller ej, så i sidste minut nåede vi lige at tilføje dem alligevel.
Vi har ville vente med fast føde til det her diarré-sjov var overstået. Det er det ved at være for Carl, men ikke for Ingrid. Jeg har dog hørt at man ikke skal vente for længe, så nu er vi alligevel startet så småt med grød til frokost. I første omgang mest til Carl. Han elsker det! Så det er vist vejen frem.
Frandsen – Tak Heidi. :-)
Mille F – Velkommen til og tak for dine søde ord. Håber du en dag er lige så heldig at få to børn du kan kalde for Ella Ingrid og Marius.
Det er nogle skønne navne - og endnu mere skønne, fordi de rummer historie, der er direkte forbundet med de skønne unger.
Min Sara fik faktisk sit ekstra navn i forbindelse med konfirmationen. Hun hedder nu også Kamilla efter min farmor. Jeg tog det samtidig, så farmor er også altid lidt med mig. Det føles rigtigt.
Susanne – Hvor er det fint at I begge fik Kamilla tilføjet. Forøvrigt er jeg lidt vild med Kamilla med K.
Kære Sofie,
Kan godt forstå det med forskel og ikke forskel... Jeg tænker bare at alting forandrer sig hele tiden, og nu er vi til mellemnavne, det var vi ikke da India blev født... Og ærgligt talt er det svært at finde et mellemnavn til en India :O)
Tror man skal gøre sig selv en tjeneste og opgive milimeterdemokratiet når man får flere børn. Både mellem de levende og de levende og døde... Det er alligevel umuligt at opretholde :O)
Min venindes dreng har lige haft det der diarre også. Nøj det har været slemt. Han er blevet skind og ben.
Det ser dog ikke ud til at Carl og Ingrid har mistet kinderne!
KH Line
Kære Sofie
Sikke nogen smukke ekstra navne de to har fået:-) Nora er blevet velsignet/belastet med hele 5 navne hihi. Nemlig Zahra som Majeds mor hedder og så Elna efter min farmor som døde da mn far var barn, ja og så lige både Majeds og mit efternavn. Men regner altså kun med hun skal bruge de tre til dagligt, de andre er til ære for familiemedlemmer.
Og så også lige fine stole, vi har selv den limegrønne til Nora:-)
Rigtig mange gange tak fordi du har tid og overskud til at dele det med os andre ude i blogland.
Mange tanker fra
Mia
Tillykke med dåben og de fine navne. Smukt!
Sikke nogle dejlige billeder, Sofie!
Ingrid og Carl ser pludselig meget større ud, som de sidder der i deres høje stole :o) Jeg holder også meget af tanken om at give sin bedstemors/fars navn videre.
Hvor går tiden dog stærkt! Det virker som i går, hvor vi alle var så spændte på de to små, der var i din mave. Og nu sidder de allerede i hver sin fine stol, og vil snart kræve fast føde.
Dejligt at se billeder af dem, og meget flotte navne, de har fået.
My holdt op med at være baby fra den dag vi placerede hende i hendes højstol (som forresten er den sorte udgave. Typisk for os arkitekter ;-))
Og hvor ser Ingrid og Carl også bare "ikke babyagtige"ud mere. Skønne er de altså Sofie. Glæder mig til at se dem live igen en eller anden dag. Tænk at det er 5 måneder siden atjeg så dem på Riget.
Elsker deres smukke navne og deres historie. Irma er opkaldt efter min mormor. Cornelia hedder både My og Irma som mellemnavn. Det valgte vi på grund af Rasmus svenske aner (Vi syntes det lyder svensk) og så klinger det godt som 2. navn (syntes vi). Og så har de mit mellemnavn Westergaard og selvfølgelid Frisk i "enden" ;-).
Navnet My er en lidt anden historie. Ja man kan godt sige at hun er lidt opkaldt efter mig. Rasmus kaldte mig for lille My i starten af vores forhold. Jeg havde nemlig altid mit hår sat op i en spids knold, helt oppe på hoved, ligesom den "rigtige" My. Det sjove er at jeg altid har været lidt bange for My figuren i Mummi troldende. Men jeg lærte og elske hende i sammenligningen med hende og i det første sekund jeg så min lille My efter hun blev født, så var jeg ikke i tvivl om at navnet var om skabt til hende.
Kram, tanker og endnu engang Tillykke fra mig
Jeanette – De er blevet nogen helt andre børn efter de er kommet op at sidde. Det er vildt sådan en forandring der er sket på det seneste.
Hvor er det en sød historie om My og hendes navn. Dejligt med sådan en betydning. Det kan jeg i hvert fald godt lide.
Sjovt nok kaldte Kevin mig for sommerfugl i starten af vores forhold. Nu blev det så Elisabeth der fik lov at overtage det navn.
Sikke nogle fine navne de har fået!
Og hvor er de bare blevet store og kan sidde selv i stolen. Det går bare alt for hurtigt med at de bliver store.
Send en kommentar