En bekymret og stolt mor

I øjeblikket bliver der skiftet ble i en lind strøm. Ingrid lægger rumpe til og det er ikke spor sjovt. Jeg gør alt hvad jeg kan. Hun får både smørelse og kogte omslag, for går der først hul på hendes fine silkebløde hud, kommer det for alvor til at gøre ondt.

Nu har hun haft diarré on and off i snart 3 uger!!! Det er så synd – ikke bare for hendes mor, som knap kan nå at skifte den ene ble før det er tid til den næste. Jeg har været bange og bekymret, for hvad kan der dog være galt siden det har stået på så længe. Jeg har læst og søgt, konferet sundhedsplejerske og læge, uden sådan rigtig at være blevet klogere. Både læge og sundhedsplejerske mener at det er tale om en maveinfektion, som vil gå i sig selv. Men hvor får man lige sådan en fra og hvad kan det skyldes og hvorfor bliver det ikke bedre?

Jeg har haft et utal af teorier, men ingen svar. Jeg trøster mig med at hun, ind imellem bleskiftende, virker glad og tilfreds og at der hverken er feber eller dehydrering at spore.

Tilmed gjorde hun sin mor pavestolt i dag. I dag var nemlig dagen da hun præsterede at trille fra ryg til mave. Hun gjorde det helt selv uden et eneste hjælpende puf. Man kunne næsten fornemme samme stolthed i hendes blik , som når Carl udfolder sine stå-kundskaber. De er så sjove de to. Stoltheden i mine øjne var ikke til at tage fejl af.