lørdag, september 05, 2009

Skiftning på skift

Der er noget der tyder på en virus. Nu er Carl nemlig også begyndt med de vandholdige leveringer. Jeg føler ikke jeg laver andet end at skifte bleer i øjeblikket. Oh, my! Er det ikke den ene så er det den anden. De sover alt for lidt i løbet af dagen, da der konstant er bleer der generer. Det er trættende, ikke bare for dem, men i lige så høj grad for mig. Åh, hvor ville det være skønt med en lille lur!

I nat vågnede Carl og var så ulykkelig som jeg sjældent har set det før. Det var rigtig ked-af-det-gråd, som bare ikke ville stoppe. Det betød selvfølgelig at Ingrid også vågnede og var ked og skulle trøstes. Så gik vi ellers der med hver vores barn på armen indtil der igen var ro på tropperne. Mange flere nætter på den her måde er næsten ikke til at bære at tænke på, så jeg håber bare sådan at det diarré snart har tænkt sig at forsvinde.

13 kommentarer:

Grønlandsposten sagde ...

Åh Sofie, håber virkelig for jer alle, at det snart er overstået, så der kan komme ro på igen. God bedring til de to små :-)

Line sagde ...

Åh stakler, stakler, stakler. Der er ikke andet at sige end KRAM! - Jeg ved hvordan det er med syge børn, og også to af slagsen...

Sibille havde også diarre agtige afføringer sidst hun var forkølet, og jeg fik det bagefter så måske der er noget om snakken med en virus.

Rigtig klogt at passe godt på hendes lille rumpe. Cremeriet har vildt gode cremer...

iBaby sagde ...

Åh dog - det lyder som en hård tid lige nu. Krydser fingre for, at alle mand snart bliver friske igen.

Og så vil jeg bare lige sige tak for en god blog. Har netop fundet den og synes, den er rigtig god. Her kommer jeg helt sikkert til at læse med.

Maomis sagde ...

Grønlandsposten – Tak! Det håber jeg også.

Line – Tak for tippet. Det ser ud til at de har nogen rigtig lækre ting.

iBaby – Mange tak og velkommen til.

Heidi sagde ...

Håber også det meget snart forsvinder!
Og Sofie... til dit indlæg om Elisabeths nærhed ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal skrive. Det rørte mig bare dybt.

Line sagde ...

Hvordan går det med dem?

Anonym sagde ...

Altså - jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du har fået menstruation efter fødslen. Eller om der kunne være noget hormon-halløj i din mælk?
Bare lige en hjemme-teori, som blev sagt højt.

Kommer der tegn på, at de har svært ved at holde væske i sig, så kog en liter vand, tilsæt 1 tsk salt og 10 tsk sukker, og lad det køle af. Giv dem en tsk-fuld hvert femte minut.

Knus
Sine

Maomis sagde ...

Line – jeg skifter stadig ble i ét væk på dem begge. Det er hverken sjovt for dem eller mig. Beder til at det snart er væk og så skal jeg have fat i lægen igen.

Sine – Jeg har ikke set skyggen af min menstruation endnu.

Madame sagde ...

Åh nej, det er hårdt, Sofie! Og så med to børn. Jeg sender ønsker om en god bedring til Carl og Ingrid og håber, du snart får din nattesøvn igen.

Line sagde ...

Ja, Sofie, det er i jo ikke tjent med - afsted til lægen!

Den der babysalve fra cremeriet er virkelig god til at ligge et beskyttende lag! Skal jeg sende dig en?

KØS fra Line

Maomis sagde ...

Hvor er du sød Line. Jeg har både Inotyol og en lækker ble creme fra Earth Friendly Baby og kogtvandsklude som jeg skifter mellem, Det virker fint, men skal holdes nede konstant.

Anne sagde ...

Hej. Jeg læser lidt med her engang imellem... Vil bare lige komme med et godt råd, som kan hjælpe lidt i forbindelse med de mange bleskift: tør numserne med føntørreren! Den varme luft (selvfølgelig ikke for varm!) føles dejlig på huden - og huden bliver HELT tør, modsat når man tørrer med en klud eller lign. Så det forhindrer røde numser - og hvis skaden er sket, så retter tricket hurtigt op på det igen.

Vi har tørret vores datter med føntørreren fra hun blev født til nu, hvor hun snart er 3 år.

God bedring med dine skønne unger!

Maomis sagde ...

Tak Anne for det gode råd. :-)