Jeg savner jer!

Her har været stille længe og det er ikke kun på grund bleer og babygylp, men min computer er gået ned og imens den venter på reperation er jeg gået i babyhi herhjemme. Nøj, hvor kan man føle sig ensom selvom jeg er omgivet af to dejlige børn 24/7. Det er ikke fordi jeg i det daglige har ret meget tid til blogging eller internettet i det hele taget, men et par minuter her og der kan det da blive til. Nu har jeg været afskåret i over en uge og det er ikke noget der på nogen måde passer mig eller noget jeg synes om at skulle vænne mig til i det lange løb.

Det er lørdag morgen og jeg har i et lille ledigt øjeblik tiltusket mig forbindelse via Kevins arbejdscomputer, mens Ingrid får sig en lille lur og Carl for en gangs skyld har indvilget i at ligge på ryggen på legetæppet. Han har det ellers mest med at synes at det er for babyer, det der med at ligge på ryggen. Allerheslt vil han sidde eller endnu bedre kravle, hvis han kunne. Det er stadig lidt svært at øve sig på egen hånd og det skaber nemt frustrationsscener. Han skal nok snart lære det. Hvor der er vilje er der vej!



Ingrid har også fået smag for det der med at komme om på maven ved 'næsten egen hjælp'. Man kan ligefrem se glæden i hendes øjne når det lykkes. Generelt er hun mest bare en glad lille en der elsker at snakke med alle dem der gider høre efter og det er der en hel del ef legetingene der gør. Især Libero blomsten gad jeg godt kunne fortælle hvad den er blevet fortalt. Det er ikke småting den har måtte lægge øre til. Nogen gange kan hun næsten være svær at komme i kontakt med fordi hun er så optaget af sin egen stemme.



I morgen er det en helt særlig dag og den skal fejres med familien. Sidste år så min verden helt anderledes ud. Jeg var på nippet til at blive gravid, men vidste stadig intet om hvad der ventede lige om hjørnet. I mange år mindede min fødseldag mig mest om at endnu et år var gået uden børn. Eller at endnu et år var gået uden Elisabeth. Denne bliver den første med levende børn og masser af dem tilmed! Ikke bare Ingrid og Carl men Emma kommer på besøg og jeg glæder mig! Det bliver med lagkage og det hele!

Det var skønt med en lille stund med forbindelse til resten af verden, jeg har savnet jer! Men nu kalder virkeligheden, så det blev ordene for denne gang. Jeg kommer snart på igen. Det lover jeg.