Jamen er du da ikke gravid?

Da jeg var indlagt med de to små og der var gået sådan cirka en uge i symbiosens tegn, trængte jeg i den grad til at komme lidt ud. Jeg var ved at få hospitalskuller og kunne næsten ikke bære tanken om at skulle opholde mig på det samme værelse ret meget længere. Så var det min søster kom mig til undsætning og tog mig med på gårdtur.


Det var virkelig rart med noget luftforandring, men det der med den øgede opmærksomhed havde jeg ikke lige overvejet. At komme trillende med en vugge med to børn i gennem forhallen på Rigshospitalet er altså den rene magnet. Hold da op! Der var mange blikke og kommentarer. Den bedste var nok hende der fangede mig ved caféen og ikke lod mig slippe før nede omkring informationsskranken. Hun ville vide alt – også om det var mine, for jeg så da ud til at være gravid? Nej, jeg har sådan set bare lige født tvillinger!

Det tager altså sin tid at komme af med sådan en overdimensioneret tvillingemave og på en måde fortænker jeg hende egentlig ikke – lige bortset fra at hun da nok måske kunne have regnet sammenhængen ud, når jeg nu havde børnene liggende i en vugge lige foran mig.

Den er svindende, maven, men det kan alligevel godt være at jeg snart skal i gang med nogen maveøvelser. Det er nemlig ikke særlig flatterende at rende rundt og ligne en i 6. måned, når man nu ikke behøver. På den anden side er det nu også meget hyggeligt. Jeg mener, det er jo i sagens natur en smule drastisk at skille sig af med en kropsdel, som har været genstand for så meget opmærksomhed igennem så lang tid, fra den ene dag til den næste. Måske er den langsomme svinden fra naturens side en tiltænkt blid overgang til normaltilstanden?

Og dog ... for sådan noget gælder helt sikkert ikke for prinsesser. Lur mig om ikke Prinsesse Marie kommer anstigende om et par dage med lilleprinsen i armene og en fuldstændig flad mave! Spørgsmål og blikke skal hun helt sikkert nok få masser af når hun bevæger sig ned igennem forhallen. Så er sprørgsmålet om de kan hamle op med alle dem jeg fik.