En ud af huset oplevelse

I dag føler jeg mig syg, ondt i halsen, kan ikke rigtig få varmen og i den dur. Så det blev Kevin der drog af sted til lægen med Carl. Øj, det stak i mit moderhjerte at se dem køre af sted. Han skulle ikke en gang stikkes i eller noget andet ondt. Blot checkes i hoften, da sundhedsplejersken havde fundet en lille uoverensstemmelse.

Jeg græd da de kørte. Kevin havde heldigvis fornemmet alvoren og sendte mig løbende smser om hvordan de klarede udfordringerne. Det gik over al forventning. Carl var eksemplarisk. Lægen fandt intet galt og det hele forløb uden drama. Men tænk en gang hvordan følelserne fuldstændig kan tage pippet fra en på den måde.

Det var faktisk rart at erfare, for jeg var begyndt at undres lidt over hvor anderledes det føles med de her to i forhold til Elisabeth. Som jeg husker det, var den første tid meget mere intenst, følelsesfuld og nærmest lykkelig midt i ulykken. Anden gang er intens på en helt anden måde. Måske er det det manglende overskud, eller også er det alt arbejdet med to på en gang samtidig med sorgen over Elisabeth, og midt i det hele også sorgen over Kevins far, der til sammen er lidt svært at kapere.