Det sparsomme overskud forsvandt forleden dag og efterlod mig med en voldsom omgang forkølelse. En med ondt alle vegne, snot og hoste. Øv, det er da næsten ikke til at bære når man samtidig skal tage sig af to små børn der kræver en 100%. Derfor er det lidt småt med opdateringerne herinde. For når kræfterne er små, må man prioritere.
Dagene flyder sammen og det eneste jeg når er at fodre, selv at spise, måske et bad og så ellers ikke ret meget andet. Jeg har ikke været udenfor en dør de sidste par dage og er begyndt at glemme hvad dag det er. Det hele flyder sammen. Det er skønt at være blevet mor, jeg har bare ikke ret meget overskud til at nyde det. Det ærger mig, for jeg ved at denne helt særlige spæde tid aldrig kommer igen. Det er med at nyde mens man kan. Bare ærgerligt at jeg ikke kan så meget lige nu.
Ingrid og Carl er stadig lige skønne – også selvom de holder mig vågen den halve nat. De labaner!
lørdag, maj 09, 2009
Den ene dag tager den næste
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
15 kommentarer:
Du beskriver det så godt... det er let at se, at du har rigtig meget at forholde dig til, og at situationen er så grundlæggende anderledes end da Elisabeth var her.
Sofie, du er tvillingemor. Du har gang i amningx2 og får endda taget bad af og til. Du er SEJ!! Jeg er sikker på, at Ingrid og Carl er de mest tilfredse små labaner på denne jord. Carl ser i hvert fald rigtig tilfreds ud. Dejligt at høre der ikke var noget galt med hoften.
PS Rigtig meget god bedring med forkølelsen!
Kæmpe medalje skal du da have. Du klarer det så godt, for som min fødselslæge sagde, klarer man at komme i bad selv ind imellem som tvillingemor, så skal man være stolt!
Lige nu er tiden ikke til andet, men kan nu godt forstå at du synes det er hårdt, med en forkølelse og alt det andet oveni. Håber der er nogen der husker at forkæle dig rigtig meget også :o)
Kære Sofie.
Jeps, en medalje til jer. Mad til unger, mad til mor og bad, det er sgu godt gået midt i en følelsesmæssig og fysisk meget turbulent tid.
Jeg kan tydeligt huske hvordan jeg nogle nætter bare græd af afmagt, når den lille havde været vågen 4,5,6 gange om natten og den "store" på 14 måneder så var frisk kl.5.30. Og alligevel nød vi det også :-) Men er da svært tilfreds med at vi allesammen har sovet til kl.7.30 idag. UDEN at være oppe ! Alt med børn er heldigvis en fase :-)
Og ved du hvad, der er alverdens forskel på 1 og 2 i den forbindelse. Nyd når overskuddet tillader det, og ellers gælder det overlevelse. Håber I tager i mod al den hjælp I kan få - hvis jeg var i nærheden skulle jeg gerne komme og trille en tur med barnevognen mens du fik hvilet.
Keep up the good work.
Knus og digitale energibølger
Susanne
Sofie'sen......jeg gik lige et år tilbage i dine skriverier, og der handlede hverdagen dengang om, at der skulle komme en sagsbehandler hjem til jer for, at tale adoption.
Prøv lige tænk hvad der er sket siden??? Så meget på så kort tid. Og jeg faldt også over et indlæg fra den 14.7 der omhandler 2 fødsler - en der går galt, og 1 hvor det handler om hvor længe I tør gå førend den skal sættes igang. Tingene passer ski godt nok bare sammen her.
Om et år læser vi om 2 små rødder der drøner rundt og rager ting ned, af jeres reoler. Hver alder har sin opmærksomhed fra mor og far, og den du er i nu er bestemt ingen undtagelse. Så vi glædes over dejlig pip fra dig, og ellers bare over, at sagsbehandleres møde med jer for et år siden, fik et helt andet udfald end håbet på dengang.
Kram og god bedring til dig.
Jeg tilslutter mig de dejlige kommentarer herover, Sofie!
Da jeg havde født Frederik, havde jeg mest lyst til at forære ham væk, fordi jeg aldrig nåede at få tøj på eller at komme uden for huset. Jeg synes du klarer det så flot. Om få dage er din forkølelse bedre, men lige nu er du tappet for energi, men som Majsen siger, løber der snart to krudtugler rundt! Ta' en masse billeder, så I kan vende tilbage til denne tid og se på den med andre øjne end du kan lige nu.
Det var så dejligt at læse, at Carls hofte er fin.
Varme klem!
Du er sej Sofie! Jeg sender al den energi jeg kan komme afasted med her fra!
Kram Stine
Ps Sikke et lækkert billede af ham Carl - godt at der ikke var noget galt med hans hofte!
...du klarer det super, jeg nåede ski ikke særlig tit bad da Fjord lige var født og ja han er jo kun en ekel og ikke to :)
Alle følelserne med manglende overskud tror jeg alle mødre kender...mine første uger var nærmest som heftige tømmermænd.
Kæmpe kram herfra!!!
Ihhh...jeg elsker at se billeder af dine børn. De er alle tre så smukke.
Rigtig meget go karma her fra!
Knus Mette
Søde Sofie - jeg mindes den første tid med Amalie - jeg var træt helt ned til sokkeholderne og hun var bare én...
Lad bloggen være blog og pas godt på dig selv - dvs. hvil dig alt det du kan... Jeg har aldrig fattet de der overskudsmødre, der i enhver pause hvor barnet sov, selv dyrkede motion eller gik ture - jeg sov i de første måneder! Overlevelse!
Jeg har fri i reglen hver mandag og trænger du til et hvil, vil jeg gerne komme og gå tur med barnevognen!
Knus Mette
Kære alle. Hvor er I bare skønne! Forkølelsen har det allerede bedre i dag, og med sådan en omgang opmuntring, er det jo lige før jeg kan klare hele verden.
Majsen – De drømme havde jeg helt glemt. Tænk at man lige kan gå et år tilbage på den måde og se hvad der rørte sig den gang. Der er godt nok sket meget! :-) Slet ikke så skidt nogen gange at sætte tingene lidt i perspektiv på den måde.
Kram fra mig....
Jeg synes, at det er så godt gjort at kunne give liv til 2 børn på en gang.
Majsen har jo i den grad ret. Sikke en rejse du og Kevin har taget.
Er det ikke også total overskudagtigt bare at kunne bruge hele døgnets 24 timer på at være der for sine børn? Altså tiden lige nu kommer jo ikke igen, og med den kamp I har haft så er det vel ok, at dagen er deres?
Håber du snart er på toppen igen, det er da heller ikke nemt at blive ramt at sygdom midt i al glæden.
Rigtig god bedring! Jeg nyder billederne af dine små guldklumper :)
Søde, søde du. Jeg tror alle der har et lille barn kender det du beskriver. På den ene side er man træt og udast, på den anden side er man så opsat på at nyde de unikke dage at man ikke under sig selv den ro man kunne få. Du har tilmed to små på en gang og så kan det da kun være hårdt. Der kommer masser af fantastiske dage fremover, ligenu skal du også huske at passe på dig selv så du har kræfter til at nyde alt det der kommer senere. Massevis af forårskram fra Fejø.
Send en kommentar