I dag dumpede Gudrun Sjödens skønne sommerkatalog ind af døren. I denne omgang er hun taget til Indien og hvilket frydeligt farveorgie af lækkerier! Det inviterede i den grad, så imens sneen dryssede udenfor, fik jeg mig installeret i sofaen med varm te og hygge og så sad jeg ellers for en stund og drømte mig langt væk til sol, sommer og lette, luftige, farverige, flagrende sommerklæder. Ahhh ... sikken en rejse!

Normalt synes jeg at være ok god til at leve i nuet, men lige i dag har jeg været helt og aldeles parat til at tage en rejse ud i fremtiden til sol, sommer og to lækre babyer. Jeg glæder mig i den grad til både sol, men nok mest babyer, og føler kun at tiden går for langsomt. Jeg er så tung og træt af min krop og selvom jeg prøver at elske den for alt det fantastiske den gør for mine to børn lige nu, så må jeg samtidig indrømme at jeg efterhånden har lidt svært ved at være til. Svært ved alt det jeg ikke kan. Lige nu må det altså bare rigtig gerne blive den 17. april. Nu!
Selvom tiden lige nu går meget langsomt, så tør jeg til gengæld vædde på, at når først de to børster er kommet til verden, synes jeg sikkert at tiden går alt for stærkt ... Stakkels tid. Det er ikke nemt at være til.
tirsdag, marts 24, 2009
Tiden der går og kommer
af
Maomis
kl.
22.05
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







8 kommentarer:
Pyha... ja, det er godt, at det ikke er dig, der styrer tiden for tiden, for er du gal, hvor er der meget jeg skal have klaret inden 17. april! ;-) (Et halvt speciale + en uges ferie)
Det må dog være svært at holde ud... kan godt se det. Det er en helt utrolig fysisk præstation du er i gang med. Så sejt!
Ja, det kan jeg godt se. Jeg skal nok lade være med at røre ved din tid. ;-) Faktisk har jeg selv et par ting jeg lige skal have nået inden den 17. april.
...jeg skal ind og se mumin på mungo park d 17 :)
Jeg kan sagtens forstå dig!
Det er så ambivalent, ik´
På den ene side vil man gerne lige skrue tiden lidt frem, blive mobil igen, opleve de to skønne børn ude i verden og være mor.
På den anden side synes man også bare at man skal nyde det lige nu, bide tænderne sammen og ikke ønske sig frem i tiden, for tiden går jo egentlig stærkt og lige om lidt er man ikke længere gravid.
Alphafeen – Rigtig god fornøjelse. :-)
Valdemarsro – Jeg GLÆDER mig til ikke længere at være gravid. Selvfølgelig skal man nyde tiden lige nu. Der er noget magisk ved at være gravid. Jeg synes bare at det har varet længe nok nu. Det er først når børnene er kommet, at jeg tror at tiden kommer til at føles som om den går for stærkt.
Jeg kan også godt forstå dig, Sofie, det må være hårdt at være så stor. Men snart sidder du med to lækre babyer i armene.
Ja, jeg faldt også næsten i svime over Gudrun Sjödnén sommerkatalog. Det er en fantastisk idé at fotografere i Indien med elefanter, kameler og templer som baggrund :o)
Måske det er i disse dage du burde leje filmen "Click" med Adam Sandler ;0)
Madame – Det er hårdt. Samtidig øver jeg mig i bare at nyde forventningens glæde. Det er nu heller ikke værst.
Ønske – Jeg kender ikke filmen, så jeg har måtte læse lidt om den og kan godt se hvad du mener. :-)
Send en kommentar