søndag, marts 29, 2009

Påskeæg i flere størrelser

Der var forår i luften og Elisabeths lille påskehareæg glimtede i solen, da vi var nede med en buket påskefarvede forårstulipaner i eftermiddags.



Det er som om at det for alvor er blevet forår. Dagen i dag har været lun og indbød i den grad til en tur i haven. Det kriblede i fingrene for at komme i gang med at klippe, rive og plante. Øj, hvor kunne det være skønt! Det blev ved tanken, for jeg er ikke til meget af den slags fysisk arbejde for tiden. Desværre. Trangen er der, men det går bare ikke. Så jeg må tage revanche på et senere tidspunkt. Da jeg var gravid med Elisabeth kunne selv ikke en 37 uger gravid mave holde mig tilbage. Men hun fyldte selvfølgelig heller ikke så meget.



Mao forstod i den grad at nyde vejret i dag. Jeg tror han har glædet sig. Han var dog ikke helt tilfreds med at vi ikke også var i haven når nu han var. Han har det bedst med at være hvor vi er. Den hyggefis. Jeg er begyndt at bekymre mig om hvordan han mon vil takle de to små og deres indmarch på hans domæne. Jeg håber sommeren vil lette overgangen for ham.

Mit eget påskeæg vokser fortsat støt og roligt og er i den grad ved at være klækkeklart. Der er fart på de to små. Ja, det er nærmest som om jeg kan mærke at de bliver større for hver dag der går. Selvom det er skønt, så kan jeg ind imellem blive helt bekymret for om maven snart kan holde til mere. Strækmærkerne vokser og bliver flere og flere. Der er efterhånden blevet så trangt, at ben og numser – eller hvad det nu er – stikker ud rundt omkring på maven. Men det er nu alligevel så skønt at mærke dem på den måde. Især elsker jeg når Møffine lige gør opmærksom på sig selv ved at give tallerknen et ordentligt puf, hvis jeg skulle finde på at placerer aftensmaden på maven.



Maven er i dag 35 uger gammel, hvilket betyder at der nu kun er under 3 uger til at jeg får lov at møde de to små personligheder, der har fyldt min mave med liv og kærlighed i snart rigtig mange måneder. Det er så stort og næsten ikke til at rumme, når jeg tænker på det. Det er de store følelser der er på spil for tiden. For det meste er det glæde, men lige så ofte uro, ængstelse og tårer. Følelserne sidder i den grad uden på tøjet og der skal ikke så meget til at slå mig af pinden. Jeg tænker at det vel i grunden er meget naturligt på nuværende tidspunkt. Det er så vildt at tænke på at der bor to små levende væsner lige der inde på den anden side af maveskindet. De er så tæt på og så alligevel så langt væk.

16 kommentarer:

Stine Willum Adrian sagde ...

Jeg glæder mig simpelthen så meget til at se billeder af de to møffere. Det er godt nok spændende det hele og så tæt på.

Jeg håber, at du kan finde lidt hvile med den store mave. Jeg tænker at det sikkert ikke bliver til meget søvn når de to størrelser foralvor melder deres ankomst!
Stort kram
Stine

Maomis sagde ...

Jeg er i trænningslejr med hensyn til søvn – jeg sover elendigt om natten! Det er ikke nemt at finde hvile med så mange ekstra kilo og plukveer der generer.

Line sagde ...

Nøj for hulen Sofie... De er fandme snart i armene!!!

Anonym sagde ...

Vores kat har begge de gange vi kom hjem fra fødegangen, spillet fornærmet, og kostbar ;-)

Vi satte liften på gulvet så han kunne se og snuse.

Den har aldrig krasset, kun makeret med en pote fremme, hvis der er blevet rykket i pels eller hale.

Nu sover den i fodenden ved vores store datter på 5år.

Held og lykke meget snart Lone

Heidi sagde ...

wau! Nemt ser det ikke ud - men så smukt, så fantastisk...
Synes godt nok maven er vokset siden sidste billede. Den er bare stor 'over det hele' ;-) Det er noget af en præstation du har gang i.

Anonym sagde ...

Nå ja, nu er jeg dagplejer, så her er en masse børn, alle ungerne ved at lænestolen er kattens frirum, der skal den ha lov at være i fred, og så har den kælderen med vand og mad, hvor ingen børn kommer :-)
Lone

Majsen sagde ...

Det er så tydeligt at læse, at du også oplever den med at savne dem helt vildt. De er lige 2 cm fra dig og alligevel SÅ AFSINDIG langt væk.

jeg syntes godt nok det er flot, at du stadig holder den gående mht. at holde på dem. Jeg syntes man hører, at man skal være glad hvis man klarer den til uge 32 med tvillinger. Eller er det en gammel ammestue historie?

Kram

Anonym sagde ...

Hvor er det en fantastisk, imponerende og helt og aldeles overvældende smuk mave - og mor :)

For os, der har fulgt med på sidelinien er tiden faktisk gået rigtigt hurtigt, men jeg forestiller mig, at du er ramt af det samme graviditetslimbo som de fleste: at tiden på den ene side er fløjet afsted, men på den anden side alligevel er kravlet uendeligt langsomt henover kalenderen.

Hvorom alting er: det er lige om snart :)

Maomis sagde ...

Frandsen – Det føles desuden som om der er børn over det hele.

Lone – Det var en god idé med et frirum til katten.

Majsen – Skønt der er mange tvillingegravide der føder før tid, så kender jeg til mange der er gået helt til de 38 uger man anbefaler.

Madame sagde ...

Det er bare så dejligt at have mulighed for at følge dig her via bloggen!
Nu skulle man næsten ikke tro, at du kan blive større. Og om kort tid kan vi se billeder af dig med de to små møffere i armene :O)

Diana sagde ...

Du gør det virkelig fantastisk og lige om lidt er møfferne her. Det må være en lettelse at få sin gamle krop igen for det ser bestemt tungt ud efterhånden (men smukt!).

Valdemarsro sagde ...

Wow, tre uger! Synes tiden fremad virker som lang, men ser man bare en uge tilbage, så er tiden tilbage gået fantastisk stærkt.
Jeg kan godt forstå at der er store følelser i spil, jeg tror det er helt naturligt.
-og du ser altså super flot ud! :-)

Mette sagde ...

Sofie - hvor er din mave bare VILD!!!!!!!!!!! Eller stor og smuk og flot er det vel rettere... Kan godt forstå hvis det er svært at være dig i din krop!
I princippet er det vel bare 2½ uge nu sådan næsten da - 2 dage efter Johannas fødselsdag!
KNUS herfra

Lisbeth sagde ...

Hvor er din mave flot! Og stor. Også fordi du selv er relativ spinkel. Det er da helt fantastisk og et vidunder, at I får to på en gang. Jeg har også glædet mig over at følge dig på bloggen, og glæder mig til at se dine møffere. Held og lykke de sidste tre uger, og så lige med fødslen også.

Maomis sagde ...

Tak alle sammen. I er skønne og forstår i den grad at holde modet oppe på mig. Det bliver uden tvivl en stor lettelse, at få sin krop igen – på flere niveauer.

Anonym sagde ...

Kære Sofie,
Hold da op, hvor er din mave vokset - men du ser jo stadig skøn ud. Får du kommentarer til maven - spørger folk, om du dog er sikker på, at der ikke er to derinde?

Hilsen fra
Sine