Hval på land

Nu forstår jeg bedre hvordan det kan lade sig gøre for en kæmpestor tonstung blåhval at se så yndefuld ud i vand og så absolut det modsatte på land. I går aftes var jeg selv først en yndefuld blåhval i vand og derefter det absolut modsatte på land. At stige op af vandet, efter at have været neddykket i omkring en time, var som at blive mindst 100 kilo tungere på få sekunder. I vandet kunne jeg det hele, på land kunne jeg nærmest ikke engang få mine strømper på.



En times vægtløs hval i vand er slet ikke ringe, overhovedet. Faktisk tror jeg at det lige er det der skal til for at holde min tunge og ikke særligt virksomme krop i bare nogenlunde form inden fødslen. Nu har jeg i hvert fald meldt mig til ‘Gravid i vand’ og kan lige præcis nå et forløb på 6 gange inden fødslen.

Eneste lille minus ved mit projekt blåhval er, at jeg åbenbart ikke har nær så meget spæk som jeg burde eller også var jeg ikke helt så aktiv som jeg selv troede. Jeg lignede i bogstaveligste forstand en blåhval hen mod slutningen. Normalt synes jeg ikke at have problemer med at holde varmen i denne graviditet, men at opholde sig i 28 grader koldt vand, kan alligevel få selv den varmeste gravidkrop kølet ned – og det på trods af ihærdige fysiske udfoldelser. Brrrr ... I dag har jeg ondt i halsen.

Jeg glæder mig alligevel til næste gang og til at se om de har fået fyldt bassinet op igen. Der var ikke meget vand tilbage efter 14 blåhvaler havde forladt poolen.