... og nu kom Kjørmes Knud

I dag er det kyndelmisse. Det blev jeg lige mindet om henne hos Madames og det var en god påmindelse, for det satte nemlig gang i minderne om min barndom og skønne vintersange med kryptiske formuleringer såsom ‘kyndelmisse slår sin knude’ og ‘... og så kom Kjørmes Knud’. Jeg har tit undret mig over hvad det var for en knude og hvem Kjørme og Knud var, men aldrig rigtig fået fundet ud af det.



Til gengæld har jeg fundet ud af at bønderne i gamle dage markerede midvinter med Kjørmes-gilde og at der var forskellige vejrvarsler knyttet til kyndelmisse. Blandt andet sagde man, at blæste det så meget at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden, ville foråret snart være på vej. Man sagde også at Skt. Peter smed den varme sten i vandet denne dag, så isen kunne smelte og foråret komme, da dagen regnes for årets koldeste.

Koldt er det så sandelig i dag og blæser gør det også, så mon ikke man burde have lov at håbe på lidt tidligt forår i år? De små forårsbebudere har i hvert fald travlt med at komme op af jorden.

Mine to forårsbebudere i maven har også travlt. Der er stadig 2 1/2 måned til forventet fødsel, men maven vokser med en sådan fart, at jeg nærmest ikke kan følge med. Mit maveskind værker og gør ondt og jeg forstår det altså godt, for hvem ville ikke gøre vrøvl hvis de blev udsat for et dagligt stræk af de dimensioner? Det er svært at forestille sig hvordan det skal ende, hvis det fortsætter med denne fart ...!



I takt med at jeg vokser og dermed bliver mindre og mindre mobil, har jeg langsomt skruet op for redebygger instinktet. Alle forberedelser er ved at være på plads. Jeg mangler stort set bare at pakke tasken og hente et par autostole.

Sådan havde jeg det slet ikke da jeg var gravid med Elisabeth. Ikke i samme grad i hvert fald. Denne gang er mange flere ting på plads og på et langt tidligere tidspunkt. Jeg tænker at det er en kombination af at jeg er gået på ‘barsel’ meget tidligere denne gang og derfor har haft tid til det og desuden at man hele tiden støder på beretninger om tvillingegravide der føder før tid. Det giver mig tryghed at vide at alt er klar skulle de komme lidt før tid, så jeg ikke behøver at bekymre mig om stort andet end at være mor for et par skønne små unger det første stykke tid.

Jeg glæder mig helt vildt og kan godt mærke at fokus er drejet i en helt bestemt retning. Godnatlæsningen består efterhånden kun af bøger om eller for børn. Jeg er på vej ind i et univers som jeg elsker og har savnet. Nu giver jeg tilmed mig selv lov og det er skønt!

Jeg fornemmer at det ikke kun mig der har det sådan. Forleden dag kom hele Narnia serien nemlig dumpende ind af døren og denne gang var det ikke mig der havde haft fat i dankortet ... De kommer sikkert til at starte som mavegodnatlæsning, men derefter bliver de givetvis nok nødt til at tage en pause, indtil de to små er store nok til at høre om løven, heksen og alle de andre fantastiske væsner i landet bag klædeskabet. Den er jo faktisk lidt uhyggelig, men hvor bliver det også bare sjovt at få lov at dele sådanne ting!



Der er så mange minder og skøre og skægge ting jeg bliver mindet om fra min egen barndom for tiden. For eksempel ... Det der med Kjørme og Knud, som er en af mange ubesvarede spørgsmål der var i min barndom. Egentlig synes jeg det er ret hyggeligt med mystiske formuleringer og ubesvarede spørgsmål som dette. Dem var der mange af den gang og det savner jeg egentlig nogen gang lidt. Man har en tendens til at ville finde ud af alting som voksen, men hvorfor ikke overlade lidt til fantasien? Så kan man jo selv bestemme hvem Kjørme og Knud var. De var sikkert nogen rigtig fine fyre, som blot havde et eller andet med kulde. Eller måske var Kjørme i virkeligheden det sted hvor man opfandt Kjørmes-gildet og Knud var ham der holdt det. Og derfor sagde man, hvis man for eksempel havde mødte Knud på gaden, at man havde mødt Kjørmes-Knud. Så var alle på den måde med på hvem man mente.

Kjørmes Knud eller ej, måske jeg skulle finde en ekstra trøje frem, for jeg tror jeg kommer til at småsynge om vrimlende sneflokke fra min barndom resten af dagen ...