Hjemme igen

Solen skinner og jeg er verdens lykkeligste mor! Lige nu ligger der nemlig en lille kat og sover trygt i vores seng. Han putter i dynerne og han skal have lov, om det så bliver hele dagen han kommer til at ligge der. Han har været savnet og er blevet nusset så meget siden han kom hjem, at jeg tror han bare trænger til lidt fred og ro.



Jeg blev oppe og ventede. Kunne ikke gå i seng før han var kommet hjem. Det var godt jeg blev, for allerede kort tid efter raketinfernoet havde lagt sig og der var blevet stille igen, kom han trissende. Han fik tun, kram og mange kærlige ord og så var det ellers på hovedet i seng. Nøj, hvor var jeg træt!

Mao så heldigvis ikke ud til at have lidt overlast. Han er en sej lille en. Han er min og alligevel helt sin egen. Jeg er mest bare stolt og beæret over at få lov at være hans ven. Han er nemlig en sand ven for livet og hvor jeg dog elsker det venskab!

Mao forsvandt den sidste dag i det gamle år og kom tilbage den første dag i det nye. Det samme gjorde solen. Nytårsaften blev overstået og i dag skinner solen. Det er en smuk dag derude og dermed også herinde. Jeg synes det tegner godt. Rigtig godt endda.