Så blev det jul

Kevin og Mao sover endnu, Kevins forældre er gået i kirke og her sidder jeg i nattøj og nyder stilheden. Her er meget stille. På en måde alt for stille. Elisabeth burde have fyldt stilheden, som kun en lille 2 1/2 årig pige kan, med fart over feltet og lyden fra alle sine julegaver hun havde fået i går. Hun fik ikke ret meget andet end kærlige tanker og dem kan man ikke lige sådan lege rundt med – i hvert fald ikke så det larmer.



Vores juleaften startede hos Elisabeth. Hvordan kunne den næsten andet? Vores lille pige som har en kæmpe plads i vores hjerter kunne igen i år ikke være med. Derfor kom vi til hende og hyggede og tændte lys inden vi tog af sted ud til mine forældre for at være sammen med resten af familien. Det kommer aldrig nogen sinde til at føles rigtigt at hun ikke kan være med. Det var lige så forkert i år som de to forrige år.

Vi fik taget et familieportræt lige der hos Elisabeth, for kun når vi er der, er vi samlet alle sammen. To forældre med deres tre børn. Børnene kan være svære at få øje på, hvis man ikke lige ved hvor man skal kigge. Men de er der – alle tre. Elsket og savnet.



Det var et vigtigt besøg og rart at få lov at dele det med Elisabeths bedsteforældre. Juleaften, for deres vedkommende, var ellers lige ved at blive aflyst. Det lykkedes os dog at komme af sted alle mand. Det var godt, for det havde været helt forkert at efterlade dem alene hjemme, selvom Mao sikkert ville have syntes at det var hyggeligt. Juleaften skal man være sammen med sin familie.

Første juleaften sammen med Emma havde jeg glædet mig til. Hun er stadig lidt for lille til helt at forstå konceptet, men det der med at pakke pakker op har hun fuldstændig styr på. Vi tog dansen om juletræet lige efter eftermiddagskaffen, så Emma kunne være med. Det var tydeligvis noget hun aldrig nogen sinde havde oplevet før og der blev kigget med store øjne.



Bagefter fik hun lov at pakke ud og pakke ud og hun klappede flittigt i sine små hænder hver gang en ny ting kom til syne bag det fine papir. Det var en fryd for hendes moster, der smeltede en lille smule hver gang. Helt frisk var hun ikke – altså Emma – så hun kom i seng lige efter aftensmaden, men jeg er slet ikke i tvivl om at hun havde haft en god juleaften så længe den varede.

Resten af aftenen var der mad, hygge og grin i rigelige mængder. Vi var mange i år, så selvom det ikke var noget problem at nå rundt om juletræet – ja vi kunne næsten have nået rundt om to gange og vi sikkert ville have haft rigtig godt af det – så var maverne så fyldte, at vi besluttede at tage sangene siddende. Desuden havde vi jo allerede gået en gang om eftermiddagen. Det gik vældig fint, for på den måde var det faktisk muligt at se teksten samtidig.

Det blev sent, men det var kun fordi der var så meget hygge der skulle haves inden vi kunne tage hjem. Det var sjovt at opleve Kevins forældres reaktion på noget, som for os er helt naturligt og som foregår på stort set samme måde hvert år.

Det blev en god jul, trods alt.

For øvrigt blev det også den sidste i mine forældres gamle hus. Det er solgt og de flytter om et par måneder fra det lille bondehus på bakken, til et nyt ved havet. Det var lidt vemodigt at sige farvel, vel vidende at dette var den sidste jul i mit gamle barndomshjem.